Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Menstruation.. VIGTIGT!

Hej BB!

Jeg er en pige på 16 år. Jeg fik min menstruation som 13 årig. Den var regelmæssig og alt var helt normalt. Jeg fik psykiske problemer og endte med at udvikle en spiseforstyrrelse som 14 årig, og jeg tabte mig fra 56-47 kg. Min menstruation stoppede også. Jeg har stadig denne vægt og kæmper stadig med anoreksien. Og der er nu gået 2 år, hvor jeg ikke har haft menstruation.

Jeg er sindssygt nervøs for om jeg overhoved vil kunne få børn i fremtiden eller om menstruationen nogensinde vil komme tilbage igen! Hvis jeg tager på igen, er der så mulighed for at jeg kan få menstruation igen? Eller er den væk forevigt? Jeg er så utrolig kedatte og deprimeret, da jeg stadig er utilfreds med min krop, men også angst for hvad der vil ske med mig. Fordi der er da en eller anden dag i fremtiden, hvor jeg sikkert får lyst til at få et barn..

Mvh N.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære N,

Tak for dit brev. Jeg kan høre, at du har været igennem en svær periode, som måske ikke er helt overstået endnu. Jeg synes, det er positivt, at du har overskud til at tænke på din fremtid, og det giver mig et billede af en pige, som er nået rigtig langt i sin kamp mod anoreksien.

Det er helt normalt, at man ophører med at menstruere, når man bliver undervægtig. Som regel normaliseres menstruationen, når man tager på i vægt igen, men andre faktorer som fx stress og bekymringer, kan også påvirke kroppen og medvirke til, at ens menstruation udebliver.

Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for din fremtidig frugtbarhed, men der er mange kvinder, som tidligere har lidt af anoreksi, der er i stand til at få børn. Jeg tænker dog, at det kunne være en god idé at tale med en læge om netop din situation. Der er heldigvis også rigtig mange medicinske muligheder nu om dage i tilfælde af, at du får problemer på længere sigt.  

Du nævner ikke i dit brev, hvem som støtter og hjælper dig i de svære tider, mon du har snakket med dine forældre eller andre voksne, som du føler at du kan betro dig til, om dine bekymringer? Det kunne godt lyde til, at du forståeligt nok stadig er psykisk påvirket af din situation, og jeg tænker, at det er vigtigt at dele det med nogle i din nærmeste omgangskreds, der evt. også kan hjælpe dig med at snakke med lægen.

Sluttelig bliver jeg også nødt til at sige, at det er vigtigt ikke at bekymre sig for meget om en situation eller et problem, som sandsynligvis aldrig opstår. Prøv at fokusere på nuet og ting, som gør dig glad, omgås mennesker som støtter dig. Forståeligt du glæder dig til moderrollen, men først handler det om at komme helt oven på igen.

Held og lykke med det hele.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat