Brev

Menstruation stop

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Hvor er det godt, at du er opmærksom på din krop og på at få besøgt lægen, hvis der er behov for det. Det lyder som om, at det er en god idé, at du får lægen til at tjekke, hvordan det kan være, at din menstruation er udeblevet. 

Det er sådan, at din læge ikke har tavshedspligt over for dine forældre som udgangspunkt. Din læge kan have tavshedspligt, hvis der er noget, der taler for, at det er vigtigt for dig og for dit forhold til dine forældre, at de ikke får besked. Men det tror jeg ikke, vil være tilfældet her. 

Du kan læse mere om det her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/om-boern/pubertet/ung-og-laegebesoeg-gode-raad/

Det er nok ikke sådan, at din læge vil ringe direkte til dine forældre, når du har været der. Men det kan være, at han på en stille og rolig måde vil informere dem om, hvad I har talt om. Men måske er det ikke en skidt idé, hvis du oplever, at de har svært ved at forstå, at det ikke handler om en spiseforstyrrelse? Det kan lægen hjælpe med at forklare dine forældre. Jeg foreslår, at du taler med din læge om hvorfor, at du er nervøs for at inddrage dine forældre. Din læge kan hjælpe dig med en plan for, hvordan du kan tale med dine forældre om det på en god måde, så de ikke bekymrer sig om, at du har en spiseforstyrrelse, hvis ikke det er tilfældet.

Jeg forstår godt, at det kan føles træls, at dine forældre bekymrer sig på en måde, som du ikke synes er relevant. Men det lyder som om, at der er sket noget i din familie, som gør, at de er opmærksomme. Dine forældre har nok fået sig en forskrækkelse med din søster, og gør sig måske umage for at være opmærksomme på, at det ikke skal ske igen.

Kunne du forestille dig, at tale med dine forældre om at du helst ikke vil inddrage dem, fordi du synes, at deres bekymring for spiseforstyrrelse ikke passer på din situation? Jeg foreslår det fordi, at det lyder som om, at dine forældre bekymrer sig for dig og gerne vil hjælpe dig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til at komme videre. Du er altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen og tale videre, med en af de mange voksne der sidder parate ved telefon, chat og sms.

Jeg ønsker dig masser af held og lykke.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat