Kære pige på 14 år
Jeg kan godt forstå dig, hvis du ikke bryder dig om den tanke, at andre kan lugte om du har det eller ej. Det er for mange en privat ting, og det er noget som du måske gerne vil holde for dig selv.
Kropslugte som sved, tis og altså også blodet fra menstruation, er alle sammen noget der kommer naturligt fra vores kroppe.
Under et fælles navn kaldes for de for kropsvæsker.
Det er sådan, at det ikke så meget er de enkelte dele der lugter. Når du alligevel kan have oplevelsen af at lugte, er det fordi kropsvæsken kommer i forbindelse med bakterier der er naturligt på din hud. Derfor betyder det noget, at du eksempelvis ofte skifter bind, og får vasket/tørret dig grundigt når du bløder.
Din krop har brug for væske for at komme af med naturlige affaldsstoffer, derfor er det en god ide, at drikke en masse vand gerne 1½ liter dagligt.
Jeg ved at det for nogen føles pinligt at skifte bind eller tampon i eksempelvis skoletiden, har du måske oplevet det? Du kan let gemme et bind eller en tampon i bukselommen, jakken eller inde i dit ærme. På den måde, er der ikke nogen som ved noget om hvad du eventuelt skal på toilettet efter, er det en idé tænker du?
Hvis du har brug for at tale med en voksen om hvordan du oplever lugten fra din menstruation, er det måske en ide for dig at kontakte din skoles sundhedsplejerske. Det er måske sådan at hun kan give nogle flere gode råd, der passer lige til dine behov.
På nogen skoler er et også sundhedsplejersken som underviser om pubertet og kroppens udvikling. Måske kan sundhedsplejersken komme i jeres klasse og fortælle jer alle om det? Det hjælper tit, så man ikke er usikker og det bliver lettere at tale sammen om.
Måske er det også noget du kan tale med din mor omkring menstruation, kan det være en løsning for dig?
Du er selvfølgelig også velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen