Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Menstruation

Jeg har haft vildt ondt hele weekenden og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.

 

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Tak for dit brev.
Hvor er det synd, at du har haft så ondt. Jeg håber, du har fået det bedre nu.
Det er helt normalt, at man kan have ondt når man har sin menstruation. Det skyldes sammentrækninger i livmoderens muskulatur. Det er ikke farligt, men kan føles meget ubehageligt. 
Du skriver, at du ikke ved hvad du skal gøre ved smerterne. Der er flere muligheder der kan lindre menstruationssmerter. Smertestillende tabletter som Ipren og Panodil kan, for nogle, være en god hjælp.

En rask gå- eller løbetur kan også lindrer smerterne, selvom det kan virke helt uoverskueligt at få det gjort, mens man sidder med smerterne. Bevægelse/aktivitet øger blodcirkulationen og presser derfor ikke så kraftigt på muskulaturen i livmoderen. Bløder man kraftigt, skal man være opmærksom på at have en stor tampon/bind på og med.
Jeg tænker, at det vil være en god ide, at fortælle det til din mor eller en anden voksen, du har et godt forhold til. Det gør det ofte nemmere at have en man kan snakke med, især når man ikke har det godt. Din mor har jo været igennem alt det, du nu oplever, og højst sandsynlig har hun nogle gode råd og erfaringer, hun gerne vil dele med dig. Hvis du synes det er svært at snakke med din mor om det, kan det være en idé at skrive det ned i et brev? Hvis du har nogle spørgsmål ville du også kunne stille dem der. 

Højst sandsynlig har mange af dine veninder også fået deres menstruation, og har nogle erfaringer om, hvad der virker for dem. Prøv at spørg dem også...
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf nr. 116 111 og tale med en rådgiver. Det er gratis og anonymt.
De bedste tanker fra BørneTelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat