Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Menstruation

Hej børnetelefonen. 
Jeg hedder K. og er 15 år gammel 
jeg vil gerne prøve at lære at bruge tampon men jeg kan SLET ikke få den op.. 
Jeg får den meget lidt op og jeg kan se den hvis jeg kigger ned. Den genere og gør rigtig ondt og jeg har prøvet med mindst 10 tamponer og det virker bare ikke. 
Jeg slapper af og gør der man skal gøre men det hjælper ikke.. 
Jeg gør det endda på min nr 2 menstruationsdag. 
Pleas hjælp mig!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet om hjælp til brug af tamponer. Jeg kan godt læse, at du er lidt usikker på det lige nu. Jeg ved fra andre piger, at det godt kan kræve lidt øvelse at få ordentlig fat i, hvordan tamponen skal sidde, og hvordan den kommer til at side godt. Nu vil jeg prøve at komme med nogle konkrete forslag til dig - måske har du allerede prøvet nogle af dem.

Det godt at starte med den mindste tampon, når det er helt nyt for dig.  Som du sikkert ved, er der 2 slags tamponer. Den ene med et indføringshylster og den anden uden. Hvis du
vælger den med indføringshylster, tænker jeg, at det er en god ide at kigge på, hvordan den fungerer ved at pakke den ud og skille den ad. Det kan nogle gange
give en bedre forståelse for, hvordan den skal føres ind.

Det er, som du skriver, vigtigt at slappe af, når man sætter tamponen op. Det gør det meget nemmere, selvom det godt kan være svært, når man skal prøve noget nyt. Det første trin er at finde den position, der føles bedst for dig! Måske er det, når du sidder på toilettet eller står med den ene fod på kanten af badekarret. Eksperimentér forsigtigt for at finde ud af, hvordan og i
hvilken retning, det er nemmest at indføre tamponen for dig. Prøv at gøre det på forskellige måder for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Det kræver lidt øvelse, indtil man har fundet ud af lige præcist, hvordan det er nemmest for en. Det er vigtigt, at den ikke irriterer dig. Hvis den gør det, skal du tage den ud og prøve igen med en ny.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil kunne bruge tampon. Det er rart og en sikker følelse, når man f.eks. skal dyrke sport. Jeg håber, du har mod på at øve dig lidt mere og får held med at få sat tamponen op, så det kan fungere for dig.

Du kan altid ringe til BørneTelefone 116 111 og snakke med en voksen, hvis du har brug for lidt mere råd og snak.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat