Brev

Menstruation

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev til brevkassen, dejligt du skriver hertil med dine tanker. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, hvis du bliver irriteret over, at din lillesøster allerede har fået hendes menstruation, når du ikke har.
Det er desværre sådan, at jeg ikke kan fortælle dig, hvornår din kommer. Det er ikke noget, der er muligt at forudsige, eller selv bestemme over på nogen måde. Når det er sagt, er det ofte sådan, at det tidspunkt hvor din mor startede, ligger tæt på hvornår du som hendes datter får det.
Kan du måske spørge din mor om, hvor gammel hun var, for på den måde at få et fingerpeg om det? Der kan også være andre grunde til, at det kan være en ide for dig, at tale med din mor om, hvornår du mon får din menstruation. Kan du måske sætte ord på, hvordan du har oplevet det, at din søster allerede tidligt, har fået sin menstruation?
Er det mon sådan, at du er ærgerlig over, at hun kom først? Har hun måske fået meget opmærksomhed fra dine forældre, fordi hun har fået det? Eller er der helt andre ting, du oplever?
Hvordan mon din lillesøster har det med, at hun har fået menstruation allerede, har du talt med hende om det? Måske kan det vise sig, at hun går og ønsker sig, den slet ikke var kommet endnu, eller kan der være andre ting, du har som hun gerne ville have?
Lige netop det med at ønske noget som andre har, kender jeg mange børn, der har prøvet. Piger der gerne vil se andreledes ud, være højere eller lavere eller måske som i dit tilfælde ønsker de noget i forhold til deres menstruation. For dem alle og for dig er det sådan, at det er nærmest umuligt at ændre på den måde vores kroppe er indrettede på. Alligevel kan det godt hjælpe at tale med en voksen eller veninderne om det, og hvis du ikke har så meget lyst til at tale med din mor om det, er det så en idé at tale med skolens sundhedsplejerske?
Hun kan måske også tale med dig omkring din højde, men med den højde dine forældre har, kan hun måske give dig et fingerpeg om det. Selv om du beskriver dig selv, som højere end gennemsnittet i børnehaven, så er dine forældre ikke blandt de højeste. Derfor tænker jeg, at du ikke umiddelbart bliver meget høj. Hvis du kigger på dine forældre og dine bedsteforældre, kan du se hvilken højde, der er mest sandsynlig for dig. 
Jeg tænker også at du måske kan gå rundt med flere spørgsmål og tanker i forhold til det at vokse og opleve kroppen ændre sig. Hvis du har det, så er du, selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111, og tale med en rådgiver, hvis du har lyst til det.
Mange Kærlige hilsner
BørneTelefonen 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat