Brev

menstration

jeg er rodet ud i noget lort jeg har løjet over for in familie og venner om min mens jeg har sagt jeg har men går faktisk bare og venter på det sker? hvad gør jeg!!

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Der er mange piger, der er spændte på at få deres menstruation. Du er slet ikke alene om at have det sådan. Nogle gange, når man ønsker sig noget rigtig meget, kan man godt komme til at sige til andre, at man har det. Så det er ikke mærkeligt, du er kommet til at sige det til familie og venner.

Selvom det måske kan føles pinligt, vil det bedste være at sige det, som det er: at du er kommet til at sige, at du har fået menstruation – og det har du altså ikke. Det er ikke en løgn, der handler om eller skader dem, så de burde ikke blive sure. Hvis du har det sådan, at du er kommet til at sige det, fordi du bare er virkelig spændt på at få det og ville ønske, du havde det nu – så sig også det. Måske kender de følelsen? Man kan nemlig have det sådan med mange forskellige ting.

Hvis du har brug for flere råd til, hvordan du kan sige det, er du meget velkommen til at SMS’e eller ringe til os på BørneTelefonen på nummer 116 111 eller skrive til os på Chatten.

De kærligste hilsner
BørneTelefonen

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat