Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Menstrasion

Kære bb jeg har lige fået menstrasion og jeg er en pige på 11.år

1: er det normalt at få menstrasion som 11.år.

2: jeg ved ikke hvordan jeg skal sige at jeg har fået menstrasion.

3: hvad gør jeg idræt vis det skal være en hemmelighed.

4: er det rigtigt at man skal veje over 42 kg for at kunne få menstrasion.

Håber i vil svare på mine spørsmål.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Når man som dig er 11 år, er der mange ting man næsten selv kan, og mange ting der kan være en udfordring. Derfor tænker jeg, det er rigtigt flot af dig, at du selv har fundet frem til BørneBrevkassen på nettet, og sendt et brev herind til – godt gået af dig. Du har sat dit brev rigtigt fint op med en nummerrækkefølge, den vil jeg bruge i mine svar til dig; på den måde kan det være lettere at finde rundt i. 1: Når piger kommer i puberteten sker der en del ting med dem -  det sker indenfor den måde de føler og oplever deres omverden på. Ligesom der sker noget med følelserne, sker der også en del ændringer med kroppen. Alt sammen er tilfælles med det, man kalder puberteten. For kroppen gælder det, at brysterne eksempelvis begynder at vokse, og der kommer hår forskellige steder på kroppen, måske noget du allerede lidt har oplevet? Desuden begynder piger at få menstruation. Det er en masse ændringer og de sker over lang tid. Derfor kan de første blødninger måske også bare være som ”en plet i underbukserne”. Der kan måske gå nogen tid, hvor der ikke sker mere. For andre begynder blødningerne mere regelmæssigt fra starten af; de kan være kraftige, sådan at det er nødvendigt med et bind.  Den ændring af kroppen som du også har oplevet, begynder lige så stille for mange netop omkring 11 års alderen, så det er helt normalt. Omvendt er det også almindeligt, hvis tingene sker senere, det er meget forskelligt fra pige til pige. 2: Jeg kan godt forstå, det kan være svært, at få fortalt at du har fået din menstruation. Har du tænkt på, at det er noget som alle piger over en vis alder og alle de voksne kvinder har? Selvom det er nyt for dig, er det derfor noget helt naturligt for dem. Hvis du har svært ved at få startet på at fortælle din mor det, kan det så være en ide for dig, at vise hende dit brev herind til? Når jeg foreslår din mor, som en at fortælle det til, er det også i forhold til, at du måske har brug for råd og vejledning i forhold til bind og til at købe sådan nogle. Nu sommerferien er forbi, er en anden mulig voksen at tale med din skoles sundhedsplejerske. Mange steder har sundhedsplejersken forskellige bind hun kan vise dig, og de er ofte rigtigt gode til at svare på en masse tanker og spørgsmål.  Måske har du andre spørgsmål end dem du har skrevet her i brevet? Din sundhedsplejerske kan også hjælpe dig, i forhold til hvordan du skal forholde dig til din lærer, til idræt og dine kammerater. 3: Jeg næver lige under nr. 2 lidt med idræt, men at holde det som en hel hemmelighed, tænker jeg, kan være svært for dig. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke har lyst til, at alle skal vide det i klassen, men ofte kan det være en ide at din idrætslærer ved det. Hvordan har du det mon med det? Din lærer kan måske lige sende dig i bad lidt før de andre, eller I kan sammen aftale en anden løsning. Måske kan du lige fange ham/hende inden I skal have idræt eller måske endda dagen før, så du ikke skal gå og bekymre dig om det? 4: Nej, der er ikke en sammenhæng mellem at veje 42 kilo og så få menstruation. Jeg ved, at der er en vis sammenhæng i forhold til alder. Som tommelfingerregel siger man, hvornår din mor fik hendes og så din alder for hvornår din startede, tit er den samme. Måske kan du spørge hende om netop det, i forhold til at få fortalt hende det. Er det en ide?Håber du har fået svar på dine spørgsmål, og du nu ved lidt mere om, hvad du skal gøre og hvad der sker med dig.  Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller sende skrive til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har mere på hjertet. Når du ringer dertil, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder.   Mange kærlige hilser BørneBrevkassen.  

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat