Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mens…

Jeg er en pige på 13, fik min mens første gang i sommerferien da jeg var 12. Jeg fik det to gange i sommerferien, begge gange varede ca. en uge. Men altså har ikke haft det siden og er meget bange, men jeg vil virkelig ikke til lægen. Jeg tænker ikke så tit over det for det er jo ikke helt en “hverdagsting” mere “månedtings”. Men da jeg havde det i sommerferien havde jeg ingen smerter, jeg syntes det var mega underligt fordi at alle går bare og siger at det gør mega ondt. Jeg ved ikke om det har noget med det at gøre men, jeg ved godt at det er meget unormalt men jeg begyndte at ornanere et par måneder efter jeg havde fået min mens. Har gjort det ca. 3 gange om måneden. Jeg er ikke gravid eller noget men er bare bange.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan godt forstå, at det kan være lidt skræmmende og forvirrende med menstruation.

Mange piger har lige som du mange tanker omkring deres menstruation. Og mange bekymrer sig også.

Men, det lyder som om, din krop er helt normal.

I starten er ens menstruation tit uregelmæssig. Det betyder, at der kan være stor forskel på, hvor tit den kommer. Nogle måneder kommer den måske præcis til tiden. Andre gange kan der gå lang tid imellem.

Det skyldes at kroppen udvikler sig – og har altså slet ikke noget med onani at gøre.

Det er derfor ikke mærkeligt, at du ikke har haft menstruation siden sommer.

Du kan også trygt fortsætte med at onanere – det er en sund måde at lære sig selv at kende og finde ud af, hvad man har lyst til. Og det påvirker ikke ens menstruation.

Du skriver, at du bare slet ikke vil til lægen. Det tænker jeg heller ikke er nødvendigt. Hvis du på et tidspunkt får brug for at tale med lægen om din menstruation eller andet med kroppen, så skal du vide, at læger taler med deres patienter om alt muligt. Din læge har altså talt med MANGE unge piger før dig. Så for lægen er det ikke mærkeligt.

Du kan dog også altid først gå til skolens sundhedsplejerske. De er uddannede i at tale med børn og unge.

På siden her kan du læse mere om menstruation. Her kan du også læse, at det slet ikke er alle, der får ondt. Nogle gør – men du er altså heldig ikke at få ondt.

Jeg håber, mit svar har beroliget dig. Overvej om du kunne tale med din mor om de her ting også? Eller en anden voksen. Der kan nemlig komme mange spørgsmål og tanker omkring kroppen, når den går fra barn til voksen. Og så er det godt at have nogen at spørge til råds.

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe 116111 eller skrive til os igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat