Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lorte liv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det lyder som om, at din acne er virkelig plagsom for dig. Og det lyder som om, du allerede har gjort det helt rigtige, nemlig at gå til læge. Men den behandling du har fået, lyder til at give dig bivirkninger. Mon du har snakket med din læge om det? Hvis ikke, så synes jeg, at du skal gå til lægen igen og få endnu en snak. Det er en god idé, at lægen følger med i din behandling og kan hjælpe dig undervejs. Tag gerne en af dine forældre med til lægen, så de kan støtte dig i din behandling. 

Du fortæller, at du har tre gode veninder, og de lyder til at være rigtig glade for dig. De har lyst til at være sammen med dig og lave ting sammen med dig. Jeg tænker, at du måske kan snakke med dem om, at dine hudproblemer er årsagen til, at du siger nej til fx at tage på ture med dem. Så ved de, at du gerne vil være sammen med dem, men at du har det svært lige nu pga din acne.

Jeg er ret sikker på, at de holder af dig, uanset om du har hudproblemer eller ej, ligesom jeg tænker, at du ville holde lige så meget af dem, hvis de fik acne. Det kan være, at I kan lave noget sammen, hvor I bare er jer fire sammen. Når du begynder at have det godt med det, så føler du dig måske langsomt mere modig i deres selskab. Efter noget tid kan det være, at du kan tage en tur i biffen eller på shoppetur sammen med dem, uden at du konstant tænker på din hud. Det er nemlig rigtig ærgerligt, hvis du helt stopper med at lave sjove og hyggelige ting. Din hud ikke have lov til at bremse dit liv.

Måske kan du tænke over, hvad du ville råde din veninde til at gøre, hvis hun var i din situation. Og bruge dine gode råd på dig selv. Det lyder måske fjollet, men vi er ofte rigtig gode til at hjælpe dem vi holder af, men mindre gode til at hjælpe os selv. Prøv engang. Jeg tror, at du vil blive overrasket over, hvor god du er til at komme med gode råd og løsningsforslag.

Jeg håber meget, at du vil forsøge at give dine veninder en chance for at støtte dig, så I kan hygge jer sammen på trods af din plagsomme acne.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat