Kroppen og vægten

Kære A.

Jeg synes, at du gør det helt rigtige ved at skrive til Brevkassen og fortælle om dit problem. Det er nemlig en god idé at bede om hjælp, når man som du er kørt lidt fast.

Jeg kan godt forstå, at du føler dig dårligt respekteret af din familie. Du har ret i, at dine forældre jo bestemmer derhjemme, fordi du er under 18 år. De har også et ansvar for din trivsel og sundhed, så hvis noget går ud over din sundhed, har de pligt til at hjælpe dig. Det gælder både cutting og vægt. Så de mener det selvfølgelig godt, men deres gode råd er ikke noget værd, når du ikke er med.

Det er fint, at du har forsøgt at fortælle dem, hvad din mening er, og at du gerne vil have lov til selv at bestemme over din krop. Men desværre oplever du, at din familie ikke lytter til dig.

Noget af det aller sværeste for os mennesker er, hvis vi ikke bliver set og respekteret som dem, vi er. Det kan gå ud over ens selvværd, og det er nok det, der sker for dig. Jeg forestiller mig, at diskussionen om din vægt har gjort, at du føler dig kritiseret, og at du føler, at du ikke er god nok. Og den smerte der er opstået inden i dig, har givet dig triste tanker og trang til at cutte.

Det er godt, at du nu beder om hjælp, for du har brug for at komme videre.

Du har formentlig aldrig fortalt din familie, hvad deres manglende forståelse betyder for dig; altså det med cutting og de triste tanker.

Hvis du skal have løst konflikten med din familie, er det nødvendigt, at de får at vide, hvordan du har det. Og får at vide, at den måde de gør det på nu, ikke er den rigtige. Så jeg vil foreslå, at du tager mod til dig og fortæller din mor, din far eller din søster det samme, som du nu har fortalt mig. De skal simpelthen vide, hvad det gør ved dine følelser og dit selvværd, når de ikke lytter til dig. Du kan evt. vise dit brev eller skrive et nyt brev, hvis det er svært at få sagt.

Det kan også være, at du har en bedsteforælder eller et andet familiemedlem, du hellere vil starte med at betro dig til. Så kan I sammen tale videre med dine forældre og din søster. Det er også en mulighed, at tale med en lærer eller måske skolens sundhedsplejerske. 

Til sidst vil jeg gerne sige til dig, at jeg synes, du er både en moden og en modig pige. Du står fast på, at du selv vil bestemme over din krop og ikke ligge under for, at de andre har tyndere lår, end du har. Og det er flot, at du holder fast i din egen mening. 

Men prisen lige nu er for høj for dig. Derfor håber jeg, at du vil bruge dit mod til at få fortalt din familie om, hvad det betyder for dig, når de ikke lytter til dig.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen