Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Krop

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 17 år,

Tak for dit brev. Flot du har skrevet, jeg kan godt læse, du har haft et stort vægttab, og mistede noget af dine bryster.

Du spørger, om man får den samme vægt, som før man blev syg. Det er meget normalt, at man kommer tæt på den samme vægt igen, men hvor lang tid, der går, er meget forskelligt.
Du spørger også, hvad du skal spise. Jeg tænker, at den bedste vejledning du kan få, er at kontakte din læge eller måske en diætist, da det er en kost, som skal passe lige præcis til din krop i sær her efter en operation. Måske skal du også dyrke noget motion for at få flere muskler..? Muskler er nemlig også med til at få kroppen til at se mere fyldig og rank ud.

Du har ret i, at man tager på på brysterne i takt med, at kroppen tager på, man kan ikke vide, hvor kroppen vil tage mest på, ligesom man ikke kan vide, hvor den taber sig mest. 

Jeg forstår godt, det gør noget ved din selvtillid. Det er jo en ny krop, du skal lære at kende med dit store vægttab, så det er helt naturligt, det er svært for dig lige nu. Jeg tænker, du skal prøve at se på, om der ikke er noget, du kan være glad for ved din krop, som den er lige nu, mens du venter på at din vægt stiger..? Det må være hårdt for dig ikke at være tilfreds med din krop. Nogle gange er det sådan, at hvis man øver sig i, at tænke på det gode ved sig selv, så bliver det nemmere at holde det ud, man ikke er helt tilfreds med.

Jeg håber, svaret giver mening for dig. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat