Kære pige på 12 år,
Tusind tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til Brevkassen for at få hjælp for jeg kan læse, at du tumler med en masse tanker omkring din krop. Du skriver, at du generelt har det dårligt med den og det er da bestemt ikke spor sjovt. Specielt ikke i den alder, som du har nu, for der sker bare rigtig mange ting med kroppen. Det er helt naturligt og en del af den normale udvikling. Derfor er det også ligeså naturligt at gøre sig en masse tanker omkring det og ikke altid bryde sig lige meget om alle trin. Jeg ved, at der er rigtig mange piger, der har det fuldstændig som dig.
Jeg kan forstå på dit brev, at det lige nu er især dine brystvorter, der bekymrer dig. Det er helt normalt, at der sker en stor udvikling med dem, når man rammer puberteten. Pubertetsprocessen begyndes hos de fleste piger i alderen 9-14 år og varer mange år frem. Brystudviklingen er delt ind i flere stadier og hvordan det endelige bryst og brystvorte ender med at se ud, kan man ikke sige noget om, før udviklingen er helt færdig. Og som du selv skriver, så er alle kroppe og alle bryster og brystvorter forskellige. Men ud fra det som du beskriver, så lyder det bestemt som om, at dine bryster er i gang med en helt naturlig og normal udvikling. Og jeg tror ikke, at det, at du har pillet i dem som mindre, spiller nogen rolle på den.
Du skriver, at din Mor generelt ikke ved hvor dårligt, at du har det med din krop. Det efterlader mig med et indtryk af, at der er noget som hun rent faktisk ved. Det er jeg rigtig glad for at læse. Kunne du mon tænke dig, at hun vidste mere? Jeg tænker, at det kunne være rigtig godt for dig. Din Mor har jo selv været en pige på 12 år engang og har været igennem den samme udvikling – og ofte ligner vores udvikling vores mors. Så måske hun vil kunne berolige dig og fortælle, at hun har oplevet præcis det samme og alligevel er endt med pæne bryster og brystvorter. Jeg ved fra andre børn og unge, at det kan være svært at tale med sin Mor om noget, der bekymrer en. Har du mon selv gjort dig nogle tanker om, hvordan du kunne tale med hende om det? Ro og god tid er vigtigt, og måske du inden skulle tænke igennem, hvad der er vigtigt for dig at få sagt. Evt. du kunne skrive lidt ned eller måske endda indlede med at vise hende dit brev og mit svar?
Du skriver, at du har gjort dig nogle tanker om, om du bør gå til lægen. Det er bestemt også en mulighed og jeg er sikker på, at lægen gerne vil gennemgå den normale udvikling med dig og forhåbentlig den vej berolige dig i, at din udvikling også er helt normal. Skolens sundhedsplejerske kunne måske også hjælpe dig med det? Og hvis du snakkede med din Mor inden, kunne hun måske tage med og støtte dig? Det er altid rart at have nogen ved sin side og flere ører til at høre, hvad der bliver sagt.
Jeg har nu givet dig mine tanker omkring din situation samt et par råd til at komme videre. Jeg håber, at du kan bruge dem til noget – og i hvert fald bare vil tage med dig, at det er helt naturligt, at der sker alle de her ting med kroppen og helt naturligt ikke at synes om dem alle. Jeg håber, at du finder den løsning, der er den bedste for dig og derigennem kan få et bedre forhold til dig selv og din krop – det fortjener alle piger at have. Du virker på mig som en betænksom pige, der allerede nu har vist en stor vilje og styrke ved at skrive herind og søge om hjælp. Du skal vide, at hvis du har brug for at tale mere om det hele, er du altid velkommen til at kontakte os på Børnetelefonen 116111 eller skrive til os på Børnechatten eller SMS.
Held og lykke med det hele
Mange kærlige hilsner
Børnetelefonen
