Kære pige på 11 år,
Du skal vide, at du slet ikke er alene om at have det sådan, som du har det. Jeg tror, at der også er andre i klassen, som ikke synes, at det er så rart at skulle i grupper. Og det er slet ikke rart at have det sådan! Derfor er det også godt, du skriver herind – for det kan nemlig være første skridt på vejen mod at få det bedre med dig selv og din krop.
Når du skriver, at dine forældre ikke forstår det, tænker jeg på, om du mon allerede har prøvet at fortælle dem, hvordan du har det – eller om du bare ved, at de ikke vil kunne forstå dig? Hvis du ikke har prøvet at tale med dem endnu, kunne du måske alligevel prøve at snakke med en af dem? Har du fortalt dét, du har skrevet til mig i dit brev? At du hader din krop og føler dig megatyk, at du synes, alle de andre er tynde, at du tænker rigtig meget på mødet med skolesygeplejersken – og at du også har cuttet i en periode, fordi du har det sådan? Måske kan du også fortælle, at du også har skrevet til BørneTelefonens brevkassen, fordi det går dig så meget på?
Hvis du fortæller dine forældre det, kan det være, at de bedre kan forstå, hvordan du faktisk har det? Det kan godt være lidt svært at starte sådan en samtale. Måske kan man have det sådan, at man ikke har lyst til at gøre ens forældre kede af det. Det kan også være, man føler, at det er lidt pinligt at fortælle, man har det sådan. Derfor er det vigtigt, du ved, at du slet ikke er den eneste, der har det sådan – og man kan ikke selv gøre for, at man har fået det sådan med sin krop. Men når man netop har det sådan, er det vigtigt, man snakker med nogen om det – så hvis du taler eller skriver med dine forældre, er det godt! Så de ved, at du har brug for deres hjælp til at få det bedre.
Hvis du ikke synes, du kan tale med dine forældre, kan det være, du kan tale med en lærer eller med skolesygeplejersken, inden I skal have besøg af sundhedsplejersken. Hvis du har en lærer, du har det godt med, kan du fortælle eller skrive til læreren, hvordan du har det, og så kan din lærer måske hjælpe med at tale med dine forældre eller med skolesygeplejersken?
Når man kommer i puberteten, kan det godt være svært at følge med den udvikling, ens krop går igennem. Og man kan pludselig føle, at man ser ‘forkert’ ud. Og at man i hvert fald ikke ligner de andre eller dét, man synes er pænt. Det kan fylde utrolig meget, når man har det sådan, og det kan være rigtig tungt at gå rundt med de tanker. Lige netop derfor, er det så stærkt, at du har skrevet herind, for det er tit først, når man taler med nogen om det, man kan få det bedre.
Du er meget velkommen til at SMS’e eller ringe til os på nummer 116 111 eller skrive til os på Chatten, hvis du har brug for at tale mere med os om det, før du f.eks. siger det til de voksne, du har omkring dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
