Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke trække forhuden tilbage

Hej BB
 
Jeg er en dreng på tretten, som ikke ved hvad han skal gøre!

Jeg har dette problem at jeg ikke kan trække min forhud tilbage! Jeg begyndte derfor at læse om det på nettet. Jeg fandt ud af at det var noget jeg mange drenge havde. Der stod også at det var noget, man skulle gå til lægen med. Der stod også noget med at det skulle løses med en operation hvilket jeg er meget bange for, da jeg ikke ved hvad det vil betyde for sex, når den tid engang kommer.

Jeg er genert og lidt bange hvad min forældre ville sige hvis jeg, skulle henvende det til dem. Jeg opdagede det da begyndte at onanere. Og at det faktisk gjorde lidt ondt.

Jeg vil gerne have løst dette problem da det plager mig lidt og gå rundt og tænke på!

Please hjælp mig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!?!?!?!!

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er godt du skriver hertil og fortæller om dine bekymringer omkring din forhud. Jeg kan godt forstå du bliver usikker over, om du skal opereres og sådan noget. Vores internet er rigtigt godt til at finde rigtigt meget vigtig viden, desværre er ulempen også, at vi ikke kan være sikre på, at den viden vi finder er korrekt.

Ud fra de oplysninger du selv har fundet på nettet, har du helt ret i at du langt fra er den eneste der har forhudsproblemer. Jeg ved ikke hvor på nettet du har søgt, men er du i din søgning mon støt på betegnelsen ”ballontisning”?

Det er en meget enkelt måde, hvor du kan træne din forhud og på den måde selv gøre noget for at løse dit problem. Når du tisser, skal du prøve at klemme sammen helt ude foran på din tissemand, sådan at du med fingrene klemmer sammen om forhuden. På den måde vil din forhud blive ”pustet op” af den tilbageholdte tis, og den vil derfor blive mere løs eller smidig. Du skal gentage øvelsen, og højest sandsynligt vil du efter nogen tid kunne opleve at din forhud glider nemmere.

Hvis det mod forventning ikke hjælper dig, er en mulighed at gå til din læge, som vil kunne kigge på dig, og sikre, at alt er ok. Du kan gå til lægen alene uden at dine forældre er med, men lægen har lov til at fortælle om dit besøg til dine forældre. Det er helt forståeligt du synes, det kan være svært at tale med dine forældre om det, men det er en helt naturlig ting, så jeg tænker du måske kunne finde modet og ellers kunne du måske vise dem brevet du har sendt til os og svaret, måske er det en god måde at få startet samtalen på?

En anden mulighed kan være at tale med sundhedsplejersken på din skole, hvis I har en sådan? Hvis du ikke lige ved om I har en sådan på skolen eller hvornår de kan træffes, kan du spørge om det på skolens kontor.

Nogle gange kan det føles pinligt at skulle fortælle en fremmed om noget, der er så personligt. Måske kan det være en hjælp at tænke på, at både lægen og sundhedsplejersken er vant til at tale om ting, som kan være svært for os at fortælle til andre.

Når alt det er sagt, vil jeg lige fortælle, at når man er 13 år som dig, er man jo lige i starten af puberteten, hvor dine hormoner begynder at påvirke din krop rigtig meget. Hormonerne er også med til at blødgøre forhuden, så den kan trækkes mere og mere tilbage, så jeg tror ikke du skal være bekymret. Jeg tænker, at det kommer til at gå helt af sig selv i løbet af de næste par år, og jeg håber det kan berolige dig lidt? Det er også muligt hos lægen at få noget creme til at smøre på, som hjælper med at blødgøre forhuden, mere så din bekymring om operation ikke får lov at fylde så meget, der er stor sandsynlighed for at det ordner sig på helt naturlig vis.

Ud fra dit brev tænker jeg, at du bruger nettet en del. Derfor tænker jeg på, om du kender den hjemmeside, der hedder

www.sexlinien.dk
. Det er en side om sex, kroppen og alle mulige andre emner i den retning, og den henvender sig til børn og unge. På siden er der en rådgivning lidt ligesom BørneBrevkassen, og derinde er der andre der skriver og spørger om emner det ligner dit. Måske kan du have gavn af, at læse lidt på den side.

Du er selvfølgelig også velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, du kan ringe helt anonymt, hvis du gerne vil tale med en rådgiver derinde.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat