Jeg har det ikke godt

Hej Børnetelefonen

Jeg vil til at starte med sige at det her bliver et langt og usammenhængende brev.

Jeg er en pige på 13 år, og jeg har rigtig længe haft det rigtig svært med hvordan jeg ser ud.

Det startede ca. da jeg gik i 1. klasse (går i 7. nu). Det var ikke fordi jeg hele tiden gik rundt og tænkte på hvordan jeg så ud, men en sjælden gang i mellem når jeg kikkede mig selv i spejlet tænkte jeg “jeg er ikke lige så tynd som de andre piger.”

Jeg tog det ikke særlig seriøst på det tidspunkt, men så da jeg gik i 2. klasse skulle vi lave et slags forsøg i natur teknik om vægt. Jeg kan ikke helt huske hvad det hanlede om, men vi skulle være i nogle grupper og veje os selv og sådan noget. Vores lære gik rundt til de forskællige grupper og da hun kom til min gruppe og vi skulle veje os selv kan jeg huske at de andre piger i min gruppe vejede ca. 32-33 kilo og jeg vejede 35. Jeg var også lidt højere end de andre piger, men det lægger man jo ikke til når man er 8 år.

Så da jeg gik i 3. klasse skulle vi have svømning i stedet for idræt. Det havde jeg glædet mig til i lang tid, men så da vi kom over i omklædningsrummet lagde jeg mærke til at de andre piger var tynder end mig. Jeg var ikke tyk, men de andre var tynder.

I 4. klasse begyndte det at blive et problem. Jeg havde svært ved at vælge tøj om morgenen fordi jeg syntes jeg så tyk ud i det hele.

I 5. klasse blev det værre. Jeg begyndte at søge på nettet efter måder man kan tabe sig på. Det hjalp ikke på mig.

I 6. klasse begyndte det at tage overhånd. Jeg begyndte at spise mindre, dyrke mere motion og jeg fandt en masse tips på nettet til hvordan man kan mindske appetitten eller undgå at spise. Det blev værre og værre.

Jeg har i meget lang tid kigget på sådan nogle hjemmesider, som Pro Ana og jeg kigger på billeder på Pinterest, der handler om hvordan man undgår mad osv.

Jeg ved godt at jeg vejer hvad jeg skal (jeg er ca. 162 cm høj og vejer ca. 46,5 kilo), men man ser så mange skuespillere og sangere, der bare altid er tynde. Jeg forstår ikke hvorfor alle for ind i deres hoveder at de skal se ud på en bestemt måde.

Jeg er så træt af at fortølle folk at jeg er okay, når det er tydeligt at jeg ikke er. Jeg prøver at lade som om alt er fint og bare gå rundt og smile hele tiden, men når jeg så kommer hjem fra skole og er alene bryder jeg ud i gråd og skælder mig selv ud fordi jeg ikke er stærk nok til at tage mit vægttab alvorligt.

Det påvirker mig også meget i skolen. Der er ikke nogen, der lægger mærke til det, men jeg har svært ved at koncentrere mig i timerne fordi jeg har for travlt med at tænke på om jeg er tyk.

Jeg er også bange for hvad det vil gøre ved min kusine (hun er 5 år) når hun kommer i min alder. Jeg har hørt hende tale om at der er mange tynde piger i hendes klasse. Hun taler ikke om at hun synes hun er tyk, men bare at de andre er tynde. Det var også sådan jeg havde det til at starte med.

Jeg har meget svært ved at tale om problemer med andre. Især med mine forældre, og min søster er flyttet hjemmefar, så jeg ser hende kun et par gange om måneden.

Det sidste jeg har lyst til er at skulle snakke med mine forældre om det.

På forhånd tak for hjælpen.