Brev

Jeg føler mig tyk og har mens

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Jeg kan godt se, at det fylder meget for dig at være sund og passe på din vægt. Men på de tal du giver på din vægt og højde lyder som om, du har den helt rigtige vægt, og at du bestemt ikke bør tabe dig. Der er ofte nogle steder på kroppen, hvor vi har mere fedt end andre steder, og mange har mere fedt på maven end andre steder. Det betyder dog ikke, at man behøver at tabe sig, men måske får du det bedre med dig selv, hvis du træner og blandt andet laver nogle øvelser for maven. Det at være fysisk aktiv kan få os til at føle os bedre tilpas, og så får det en god indflydelse på vores humør. Men du skal passe på med, at du ikke træner for meget.

Tillykke med at du har fået menstruation. Jeg kan godt forstå, at du bliver bange for, at andre opdager det - eller for at bløde igennem. Og hvis du har ondt, er det jo ikke rart. Samtidig med de besværlige og nogle gange ubehagelige ting ved menstruation, så er det også tegn på, at din krop udvikler sig præcis som den skal.

Jeg tænker, at det vil være en god idé, at du snakker med sundhedsplejersken på skolen. Hun kan vurdere din vægt og højde og give dig nogle ideer til, hvordan du kan træne på en måde, der er godt for din krop. Hvis man får kommentarer fra andre, som du gør, så er det ikke underligt, at man bliver usikker. Også af den grund vil det være godt, hvis du kan tale med Sundhedsplejersken. Hvis du kan få nogle gode råd fra hende, så bliver du sikkert mindre påvirket af at få kommentarer. Du kan også tale med sundhedsplejersken om den utryghed du mærker ved menstruationen. Hun er vant til at tale med piger, der føler på samme måde som dig. Hun kan også vise dig, hvilke menstruationsbind der er de mest sikre at bruge.

Jeg bliver nysgerrig efter, om I i klassen har talt om menstruation? Sundhedsplejerskerne kommer nogle gange ud i hele klasser og fortæller om menstruation. Nogle gange bliver drenge og piger delt op, så pigerne er alene, når de snakker om det. Hvis sundhedsplejersken ikke har været i din klasse, så prøv at spørge din klasselærer, om det kan være en mulighed, og hvis hun har været der, så kan det jo være, at hun kan komme igen. Du er helt sikkert ikke den eneste pige, der er bange for at bløde igennem. Du behøver jo ikke fortælle din lærer, at du har fået menstruation.

Du skriver, at du ikke ved, hvordan du skal sige det til dine forældre. Hvem af dem tænker du, at det vil være nemmest at sige det til? Hvis du synes det er svært at sige direkte, så kan du måske spørge din mor om, hvordan det var, da hun fik menstruation første gang. På den måde vil hun måske forstå, hvorfor du spørger, så du ikke selv behøver sige det direkte.

De kærligste hilsner og tanker fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat