Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er undervægtig

Hej!

Jeg er en pige på tolv år der er cirka 8 kilo undervægtig.

Hvis jeg tager et kilo på føler jeg at jeg er på vej til at blive tyk og begynder at spise mindre, træne mere og tælle mine kalorier.

Har du/i et godt råd til hvordan jeg kan få overbevidst mig selv om at det kun ville være godt hvis jeg kom op at ligge ved middel?

på forhånd tak.

knus fra mig<3

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år!

Tak for dit brev! Jeg kommer til at tænke på, om du måske er lidt i klemme imellem, hvad du selv synes, du skal veje og nogle andres meninger om, hvad du skal veje? På dit spørgsmål lyder det som om, du gerne vil øge din vægt - men et eller andet inde i dig forhindrer det?

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et konkret råd eller to og vupti, ville du synes, det var fint at have en middelvægt - men jeg tror, vi skal starte med at undersøge, hvad der bestemmer, hvordan du synes, du skal se ud. Når du så konkret begynder at træne mere og tælle kalorier, når du tager et kilo på, er der måske noget vigtigt inde i dig, som trænger til at blive fundet ud af og talt om på en god og kærlig måde med nogen, som du har tillid til?

Gad vide, hvordan det er i din familie? I din venskabskreds? I klassen? Taler I meget om kost, motion og vægt, således det er noget, I sammen har fokus på? Og er der mon nogle bestemte måder, man skal se ud på dér, hvor du færdes? Det spiller tit ind på vores syn på os selv. I den forbindelse skal vi huske på, at du måske er på vej i puberteten og dér vil kroppen og dermed vægten ændre sig, hvilket er helt naturligt, da din krop ændrer sig fra barn til voksen igennem puberteten.

Har I mon talt om, at middelvægt skal ses på baggrund af mange forhold, blandt andet gener. Ligner du måske dine søskende, dine forældre eller andre i din slægt med hensyn til højde og drøjde, således at snakken om middelvægt skal passes ind efter disse forhold.

Hvis du tjekker brevene her i Brevkassen, ser du at mange børn og unge tænker rigtig meget over, hvordan deres kroppe ser ud, om de for tykke eller tynde. Du kan for eksempel tjekke under vægt og mad

Vores syn på os selv er tit påvirket af ting, vi ikke er bevidste om, før vi finder ud af det ved at tale med andre. I den forbindelse ønsker jeg for dig, at du i din dagligdag kan tale med din far eller mor, din sundhedsplejerske, din læge eller en anden god voksen om, hvordan du ser på din krop. Hver af de voksne véd noget forskelligt og vil måske kunne støtte dig i at finde ud af, hvad der er rigtigt for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat