Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er underudviklet!

Hej.

Jeg er en pige på 13, der virkelig føler sig underudviklet.

Jeg er helt flad over brystet og har ingen hofter eller noget som helst.
 
Jeg hader det.

Alle pigerne i min klasse bruger bh, men jeg har langt fra brug for en, selvom jeg vil ønske det.

Jeg kan ikke lide at klæde om med de andre, fordi de så opdager, hvor underudviklet jeg er.

Til hverdag skjuler jeg det lidt med noget løst tøj, men på mit gymnastikhold, har vi stramme gymnastikdragter på, der er flotte i sig selv og de klæder også de andre på mit hold, fordi de har former. Men så kommer jeg, der er så lige op og ned uden former osv.

Jeg har lyst til at skjule mig og når vi står sammen, hele holdet. lægger jeg altid en arm over mit bryst, for at folk ikke skal lægge mærke til det. Jg hader det virkelig, jeg føler mig så underudviklet.

Jeg havde en dag den samme kjole på i skole som en anden fra min årgang. Da jeg så hende have den på, fik jeg det helt dårligt, fordi den sad så meget pænere på hende! Jeg har ikke gået med den siden, fordi jeg ved, at de andre vil lægge mærke til, hvor flot den sidder på hende, i modsætning til på mig.

Jeg vil ønske jeg snart fik nogle former, men min mor siger at hun (selv da hun gik på efterskole), var stort set uden nogle former.

Jeg har ikke lyst til at have stramt tøj på, eller vise billeder, hvor jeg har stramt tøj på, fordi jeg er så underudviklet.

Mange af pigerne i min klasse, går og taler med drengene om, hvordan det er at have menstruation, men jeg hader det, i frygt for, at de skal spørge mig om noget, under emnet menstruation. For jeg har jo ikke fået menstruation endnu!

Kan man gøre noget ved det?

Kan jeg få former eller bare en smule bryster snart?

Hvornår begynder min krop senest at udvikle sig?

Er det overhovedet normalt at være så underudviklet?

Mange tak på forhånd.

Hilsen mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev. Jeg forstår godt at du gerne snart vil ligne de andre piger, som er begyndt at få former og menustration. Det med hvordan og hvor hurtigt man udvikler sig er genetisk bestemt, altså noget man "arver" fra sine forældre. Så det er en god ide at du har talt med din mor om det, og at hun har fortalt dig om, at det tog længere tid for hende at udvikle former. Jeg kan ikke sige hvornår du vil udvikle dine former, men hvis du spørger din mor om hvornår det skete for hende, får du måske en fornemmelse af det.

Hvis ikke din menstruation er kommet i 17-års alderen, kan du tale med en læge om det. Ellers er der desværre ikke rigtigt andet at gøre, end at have tålmodighed og at lære at holde af din krop som den er.
Som du kan se er kvindekroppe jo meget forskellige. Hvis man ser på modeller har de jo heller ikke mange former, men det er nu nok mest fordi de er så tynde. Jeg synes ikke at det er et ideal man skal gå efter men i modeverden er det, "det rigtige". Andre kvinder fylder lidt mere enten over hofterne, brystet eller skuldrene. 
Din idé med lidt løst tøj kan være super flot til slanke piger, fordi det ligesom "falder" ned over kroppen og giver et indtryk af lethed, som mange vil være meget misundelige over.
 
Der findes heldigvis så meget forskelligt tøj, som passer til forskellige størrelser og former og du kan måske alligevel finde noget som passer rigtigt godt til dig.
Jeg håber mit svar kan bringe dig lidt videre. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale mere direkte med en rådgiver.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat