Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er få lille

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du lige nu er rigtig ked af det. Når ens forældre bliver skilt, så vil det næsten altid føles som en rigtig stor sorg. For det hjem og den familie, man kender, ændrer sig. Det er hårdt. Særligt når ens forældre så heller ikke kan tale ordentligt sammen. Det går desværre ud over børnene.

Lige nu græder du meget. Det er klart! For du er jo ked af det. Gråden hjælper dig. Men de voksne omkring dig skal også hjælpe dig. Mon du har talt med din far og mor om, hvor ked af det du er? 

Nogle børn føler, at der ikke rigtig er plads til, at de er kede af det, fordi deres forældre også er kede af det eller skændes meget. Måske har du det sådan? Men sådan er det ikke. Det er de voksne, der skal passe på børnene. Ikke omvendt. 

Nogle gange glemmer voksne, hvor svært det er for børnene, når de skændes. Så har de brug for at blive mindet om det. Derfor vil jeg råde dig til at tale med dine forældre. De skal vide, at du har brug for dem lige nu. Og at deres skænderier er alt for hårde for dig.

Hvis dine forældre kritiserer hinanden foran dig, kan du måske føle, at du skal forsvare den, der kritiseres. Det er slet ikke ok. Du kan derfor fx sige: Selvom du er vred på min mor/far, så har jeg det jo ikke sådan. Jeg kan defor ikke lide, at du taler grimt om ham/hende. Det gør mig ked af det. Så det skal du ikke gøre.

Hvis de voksne ikke lytter til dig – så skriv det til dem. Eller vis dem dit brev og mit svar. Du kan også fortælle dem om, at de kan få hjælp på ForældreTelefonen, hvis de ringer på 35555557. Og at de kan få gode råd i Skilsmisseguiden. 

Udover at tale med dine forældre, så er det også en god ide at tale med en anden voksen. Fx en god lærer, en vens mor eller far, din fodboldtræner eller en anden voksen, du har tillid til. På den måde kan du få støtte af nogen uden for familien. 

Det kan også være rart at tale med sine venner. Måske har nogle af dem også forældre der er skilt, og ved derfor hvor svært det kan være? Samtidig kan det også være rart at få en aftale med en ven om, at du kan komme hjem og besøge han/hende, hvis det hele bliver for svært derhjemme. 

Jeg synes, det er dejligt at høre, at du er så glad for basketball. Når man har fundet noget, man elsker at lave, skal man holde fast ved det - uanset hvad andre siger. Og du vil sikket opleve, at du slet ikke er den eneste på holdet, der ikke er høj. De fleste drenge begynder nemlig først at vokse rigtig meget, når de kommer i de ældre klasser. Måske er du derfor lidt lav nu -  men du skal nok komme til at vokse. Og husk så på, at der jo er mange rigtig dygtige fodboldspillere, der ikke er så høje. Måske er det ligefrem en fordel ikke at være så høj til den sport? 

Du er altid velkommen til at ringe til os på 116111, hvis du har brug for at tale mere. Se også nærmer på vores gode råd om skilsmisse her: https://bornetelefonen.dk/tema/skilsmisse

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat