Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bliver for våd

Hej

Jeg er en pige på 16 år som har et problem.

Jeg er begyndt at dyrke sex med en dreng på det seneste, men i stedet for at nyde det kører der en masse tanker rundt i mit hoved.

Jeg bliver nemlig meget våd når jeg bliver ophidset. Bare jeg tænker på sex, eller ser en seksuel scene i en film, kan jeg mærke jeg bliver våd.

Jeg synes det er vildt ulækker, og ved at ham drengen også synes det, da jeg har hørt det fra hans venner.

Jeg synes det er vildt pinligt at jeg er så våd, jeg har prøvet nogle gange at snige mig ud på toilettet når jeg kan mærke han begynder på noget, for at tørre det værste væk, synes bare ikke altid det hjælper spor meget.

Har også prøvet at tænke på noget andet usexet under sex, det er bare svært og hjælper heller ikke.

Jeg ved at han snakker meget med hans venner om det, og jeg synes det er så pinligt, og har egentlig slet ikke løst at have sex eller at han skal røre mig dernede fordi jeg bliver så våd.

Hvordan kan jeg undgå at blive så våd?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 16.

Der er en grund til, at kvinder bliver våde, når de har sex eller tænker på sex. For når man er våd, så er det dejligere at have sex. Hvis man er helt tør, så kan det nemlig godt gøre ondt. Derfor skal du være rigtig glad for, at du er våd. Det er helt normalt, og sådan det helst skal være. Og det synes langt de fleste fyre faktisk er utrolig frækt.

Du fortæller, at drengens venner har sagt, at han synes, det er ulækkert. Men har han selv sagt noget? Det kan jo være, at det bare er noget vennerne siger. Mon ikke han synes, du er rigtig dejlig? Ellers ville han vel ikke have sex med dig?

Jeg synes, du skal tale med ham om det. Det er super ærgerligt, hvis du kommer til at tænke dårligt om din krop og din lyst. Fortæl ham, hvad hans venner har sagt til dig. Og spørg så, om det er rigtigt.

Forhåbentlig siger han, at han synes, det er dejligt. Og hvis ikke, ja så synes jeg, det er værd at overveje, om han overhovedet har fortjent at have sex med dig! Du skal i hvert fald ikke forsøge at undgå at blive våd. Nyd det i stedet.

Kærlig hilsen Børnetelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat