Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Indre kønslæber og sex

Hej 🙂

Jeg er en pige på 14 år som har det rigtig svært i forhold til mit underliv!!!!

Mine indre kønslæber hænger rigtig meget uden for de ydre skamlæber!
(er bestemt ikke interesseret i en operation)

Jeg føler jeg nærmest skal “finde skilningen” mellem de to indre skamlæber og sprede dem besværligt ad før jeg overhovedet kan få adgang til skedeåbningen…

Mit problem er hvis jeg skal begynde at have sex, at drengen så ikke kan trænge ind

Er virkelig bange for at han nærmest skal bruge fingrene til at “bane” vej til skeden .. Svært at forklare præcist..

Det gør mig virkelig på at jeg ikke kan glæde mig til min første gang, da jeg bare kan mærke det kommer til at gå lort!!!! Så ja..

Jeg vil ikke snakke med min mor, læge eller veninder om det!!

Det er virkelig udelukkende for de kan jo alligevel ikke gøre om på det!

Kh mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp for jeg kan læse, at du tumler med en stor frustration over dine indre kønslæber.

Du skal vide, at det er lige så almindeligt at have store kønslæber som det er at have små.

Alle kvinder er bygget forskelligt og derfor vil også alle kønslæber se forskellige ud.

Det, som jeg tænker, at du har brug for at vide, er, at uanset udseendet på dem, så vil det sagtens kunne lade sig gøre at få et tilfredsstillende sexliv.

Man finder sammen med sin partner ud af, hvad der fungerer for jer begge – og jeg er ret sikker på, at han vil være ligeglad med, om han skal hjælpe med at bane vejen.

Det kunne han ligeså godt opleve med en hvilken som helst anden kvinde.

Måske det kan blive en del af at et godt forspil?

Jeg håber, at det kan berolige dig lidt, så du, udover den helt almindelige nervøsitet for din første gang, ikke behøver at være ekstra nervøs pga. dette.

Det er jo sådan som du er skabt – og en partner vil elske dig for det.

Du skriver, at du ikke vil snakke med hverken din mor, læge eller veninder om det, da de jo ikke kan gøre noget ved det.

Det har du jo på sin vis ret i. Dog tænker jeg, at det måske for dig kunne være rart at vide, at det hele faktisk er helt almindeligt.

Det vil lægen i hvert fald kunne hjælpe dig med. Lægen kender alt til den normale udvikling, men også den forskellighed, der er.

Din mor er højst sandsynligt også bygget på samme måde som dig.

Vores udvikling ligner rigtig ofte vores mors – så hvis du har et godt og åbent forhold til hende, kunne du måske høre, om det er noget, der har været et problem for hende og måske få et godt råd eller to.

Jeg kan også anbefale du går ind på Sexliniens hjemmeside her: Sexlinien – kønslæber hvor du kan læse mere om emnet og der også læse at vi er forskellige.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om din situation til at få mere ro på.

Du skal vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele, så er du altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116 111 eller kontakte os på chat og SMS.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat