Brev

Ikke perfekt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Du skal vide, at der er mange piger der har de samme tanker, som dem du har. Så det er rigtig godt du skriver herind.

Kroppe er forskellige. Nogle har brede skruldre, andre smalle skuldre. Nogle har bredde hofter og andre har smalle hofter. Alt dette gør, at vi skal bruge forskellige slags størrelser og modeller i tøj. Det betyder derfor ikke, at vi er overvægtige. Men blot at vores kroppe ikke ens, og at det ikke er alt tøj der bare lige sådan passer.

Det at du nu er begyndt at dyrke motion og spise sundt, er jo godt. En sund krop er en glad krop. Der sker meget med kroppen, når man begynder at nærme sig puberteten. Den kan begynde at vokse lidt og man begynder at udvikle hofter og bryster. Alt dette kan godt gøre man bliver lidt genert og ikke vil have, at andre ser på en. Der er mange ting, man selv lige har brug for at finde ud af med den krop.

Du fortæller, at det er fordi du er irriteret på din krop og at du gerne vil tabe dig. Du fortæller, at din mor siger, at du har den perfekte størrelse. Så mon du har snakket med hende om hvordan du har det? At du synes, det er irriterende. Jeg tror, at din mor rigtig gerne vil passe på dig og hjælpe dig. Kunne det være en idé, at tage en snak med hende om, hvordan du har det med din krop? Måske hun selv har prøvet at have det som dig engang. Sådan er det tit.

Måske er det også en idé, at din lærer kunne tage emne op i klassen, som handlede om kroppen og dens udvikling? Hvad tænker du mon om det?

Mange er styret af, hvordan vi tror vores krop skal se ud. Vi ser folk i musikvideoer, youtube og i serier. Vi synes, de ser så perfekte ud. Og så kan vi tro, at andre kun kan lide en, hvis vi ser ud lige som dem. Jeg tænker, at det er vigtigst, at folk kan lide en, for den man er. Og ikke hvordan man ser ud.

Du lyder som en rigtig sød pige. At du kan beskrive dine følelser så flot, og at du har et ønske om, at du skal have det godt med din krop, fortæller mig at du har en kæmpe stor styrke. Måske du kan bruge den styrke til at få snakket med din mor -  og måske din lærer. For du skal selvfølgelig ikke gå alene og have disse tanker.

Jeg håber nogle af mine idéer kan hjælpe dig. Jeg ved du har det i dig til at få det godt igen. Du har ret til at være dig. Og du fortjener alt det bedste.

Kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat