Brev

Hyperhidrosis

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tusind tak for dit brev! Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp.

Du skriver, at du lider af hyperhidrosis, altså ekstrem svedtendens. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er rart. Du skal vide, at det er helt normalt at svede. Det gør alle mennesker i mere eller mindre grad. Hos nogen kan det dog blive ekstremt og i en grad, så de opfylder kriterier for den lidelse, som du skriver, at du lider af – nemlig hyperhidrosis. Det er normalt en diagnose, der stilles hos en hudlæge, efter at ens egen praktiserende læge har udelukket andre og mere hyppige årsager til kraftig svedtendens. Fx findes der noget medicin, der som bivirkning har svedtendens, ligesom at det kan være forbundet med andre lidelser.

Du skriver, at du har diagnosen, og det gør da mig lidt nysgerrig på, hvem der mon i dit tilfælde har stillet den? Ofte vil det nemlig også være den samme læge, der hjælper med den rette behandling. Der findes nemlig heldigvis flere metoder, som man kan forsøge, men det vil jeg næsten anbefale dig at snakke med din læge om – det er noget, som de ved meget mere om og kan rådgive meget bedre om ud fra netop din situation. Kunne du mon have mod på det?

Du skriver, at du har fortalt din mor, at du sveder meget på hænder og fødder. Det er super sejt, og jeg er virkelig glad for at læse, at det lader til, at hun har taget dig seriøst og forsøgt at søge efter en løsning.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun mon ikke ville gøre det samme, hvis hun kendte til hele dit problems omfang – hvad tænker du mon selv om det? Måske hun ville tage med dig til lægen og høre om dine muligheder? Hun eller din far skal faktisk også, da du ikke selv er myndig endnu, sige ja til behandlingen, før du vil kunne modtage nogen.

Jeg ved godt, at det ikke altid er helt let at skulle fortælle om noget, der går en på, og som man synes er svært. Men det lyder som om, du har en god og omsorgsfuld mor, som du allerede har taget det første skridt i at involvere. Det er altså virkelig sejt! Måske du kunne sige eller skrive til hende, at du har noget mere, som du gerne vil snakke med hende om en dag, hvor I kan finde god tid og ro. Eller måske skrive det hele i et brev – eller bare vise det rigtig fine brev, som du har skrevet til os. Hvad tænker du mon om det – kunne det være en mulighed?

Jeg har nu givet dig mine tanker omkring din situation. Jeg håber, at du kan bruge dem til at komme videre i at få søgt den rigtige hjælp. Du skal vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen på 116 111 eller kontakte os via chatten eller SMS.

Rigtig meget held og lykke med det!
Mange hilsner
Børnetelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat