Kære 13-årige pige
Tak for dit brev. Det er super sejt af dig, at du på den måde er opmærksom på, hvordan du har det. Det ser ud som om, at du er en pige, der kender sig selv ret godt. Det er en vigtig egenskab at have, og den synes jeg, du skal være stolt over og glad for.
Jeg kan forestille mig, det må have været ubehageligt og måske også lidt forvirrende for dig at blive ked af det, uden at du ved hvorfor? Måske har du endda overvejet, om der mon er noget i vejen med dig? Hvis du har tænkt sådan, skal du vide, at der ikke er noget i vejen med dig. Der er faktisk en hel del andre unge på din alder, der kender følelsen. Jeg vil rigtig gerne forsøge at give dig nogle idéer til, hvorfor jeg tror, du bliver ked det uden nogen grund.
Når du er 13 år, er du godt på vej ind i puberteten. I puberteten sker der en del ting med kroppen. Men der sker også en hel del omkring følelserne. Begge dele skyldes hormoner.
Hormonerne kan godt gøre en mere følsom, så man fx lettere bliver ked af det. Og de kan også gøre, at man pludselig bliver ked af det, glad, sur, frustreret uden at der er sket noget bestemt.
Derfor er det faktisk helt normalt, det du beskriver i dit brev. Og det er helt i orden, at du kan være ked af det, uden at du ved eller kan forklare hvorfor.
Som jeg kom ind på tidligere, er jeg sikker på, at du ikke er den eneste i klassen, der nogle gange har det på den måde. Måske er det noget, du kan foreslå din lærer, at I tager op i klassen – eller måske i en gruppe med pigerne? Eller måske kunne du prøve at spørge nogle af dine veninder, om de har oplevet det samme?
Du kan også overveje at snakke med sundhedsplejersken på skolen. Hun ved også rigtig meget om pubertet, hormoner, humør og følelser.
Måske kunne du prøve at spørge din mor, om hun har oplevet at blive ked af det på den måde, dengang hun var på din alder? På den måde din mor og dig måske få en god snak om alt det, der sker i øjeblikket?
Jeg har foreslået dig en del, du kan snakke med. Jeg tror nemlig, det er vigtigt, at du ikke går rundt alene med det her. Dine reaktioner er helt normale – derfor er der ingenting at skamme sig over eller prøve at holde skjult. Og hvis andre omkring dig ved, hvordan du har det, bliver det også nemmere for dem at støtte dig, hvis du bliver ked af det på samme måde igen.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
