Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hvordan skal jeg spørge mor?

hej.

1jeg er en pige på 13 år. jeg har 4 spørgsmål.

jeg har fået min mens og da jeg skulle sige det til min mor frygtede jeg det på en måde for jeg var bange for at det ville blive akavet… og det var det også…

4) jeg er her de sidste par måneder begyndt at hurtigt komme til at lugte af sved… min far siger tit at jeg skal tage noget deo på men lige meget hvor meget jeg tager på bliver det ved med at lugte… hvad skal jeg gøre?2) hvordan siger jeg til min mor at jeg har brug for en bh? jeg er bange for at hun vil tror at det er fordi at jeg vil have større bryster men det er det ikke! jeg kan mærke det selv når jeg går op af trappen. og især når jeg er til boksning,,, arre folk kigger på mig fordi at de hopper op og ned… sammen tid gør det faktisk også ret ondt… jeg har ikke nogen veninder at spørge til råds for de 2 jeg har tillid til er rimelig underudviklet. de er først ved at få hår dernede nu.

3) minne brystvorter /nipples er blevet meget mørke herfor tiden:/ er det formalt? kan ikke engang have en hvid t.shirt på selv om jeg har 2 undertrøjer indenunder… jeg får også meget hurtigt stive nipples… er det også normalt?

Hilsen N

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej N

Først vil jeg fortælle dig, at de ændringer, du oplever med din krop er helt normale. Du er kommet i puberteten. Og nu sker der en masse ting indeni og udenpå dig.

Det er helt normalt, at dine brystvorter er blevet mørkere og også lettere bliver stive. Det er forskelligt fra pige til pige, hvor mørke de bliver. Dine brystvorter kan godt ændre farve de næste par år, hvor du er i puberteten. Dit problem med, at du skal have meget tøj på for at dække farven, kan blive mindre ved, at du bruger en bh. På den måde dækker bh’en for hele brystet og brystvorten – og skjuler både farve, og hvis de bliver stive.

Det er også meget normalt for drenge og piger i din alder, at svedlugten kan være svær at komme af med. Det bliver tit bedre, når man er færdig med puberteten. Det vigtigste er, at man vasker sig med sæbe under armene hver dag og tager deodorant på efter. På apoteket kan man få deodoranter, der er særligt gode til slem svedlugt. 

Din mor ved allerede, at du har fået din menstruation. Hun ved også godt, at du vil opleve mange ændringer ved din krop det næste stykke tid. Derfor tror jeg ikke, hun bliver overrasket over, at du gerne vil barbere dig under armene eller have en bh. 

Alligevel kan jeg godt forstå, at det kan være svært at sige til hende. Jeg ved nemlig, at mange på din alder synes, at de her ting om kroppens udvikling er ret akavede at tale med deres mor om. Men tit viser det sig, at det faktisk kan være rigtig rart at spørge sin mor, fordi hun selv har været i puberteten. Har du mon tænkt på det? Hun kan sikkert godt huske, at det føles akavet.

Derfor tænker jeg på, om du mon ville kunne sige noget som det her: 
“Mor, jeg er begyndt at få hår under armene, og jeg vil gerne have dem væk. Det gør også ondt i mine bryster, når jeg går op ad trappen og er til boksning, så jeg tror, jeg har brug for en bh. Kan du hjælpe mig med, hvad jeg skal bruge?” Ville du mon kunne sige det til din mor? 

Hvis du føler, at det er for akavet at sige, kan du overveje, om du ville kunne skrive det i et brev til hende i stedet for? Det kan nogle gange være lettere. Det lyder som om, at du måske også kan tale med din far, siden I har talt om svedlugten? Din far kender også til, hvordan puberteten er.

Jeg sender dig de bedste tanker.

Mange hilsener

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat