Brev

højde

hej
jeg er 13 år og går i 7. klasse. jeg er 149 cm høj og er den laveste i min årgang.jeg kunne godt tænke mig at bliver højere men hvordan kan i hjælpe mig.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng Tak for dit brev hvor du beskriver din højde og alder. Det lyder som om, det ikke er særlig rart at være den mindste på hele årgangen - og det kan jeg godt forstå. De fleste af os, vil helst ikke skille os for meget ud, heller ikke selvom de andre måske ikke går så meget op i forskellene, som man selv gør...Det er ret forskelligt, hvornår man begynder at vokse meget i højden og for drenges vedkommende, sker det ikke så sjældent ført i 8. og 9. klasse. Derfor er der ikke umiddelbart noget usædvanligt i, at du ikke er vokset så meget endnu. Nu ved jeg ikke hvor høje dine forældre er, for din endeligt voksenhøjde hænger formentlig sammen med, hvor høje de er, da det er ret så arveligt.Kunne du mon tale med en af dine forældre om din højde og om at det plager dig, at du er den mindste på årgangen. Hvis du eller dine forældre efter jeres snak stadig er i tvivl, om der er noget galt, siden du ikke er højere, så tænker jeg, I skal tage kontakt til din læge. Han/ hun kan vurdere, om du evt. skal i noget behandling. (Men det tror jeg ikke umiddelbart lyder til at være nødvendigt.)Du er velkommen til også at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der er en voksen, der gerne vil snakke med dig om de tanker og følelser, du har i forbindelse med din højde.  

De bedste hilsner 
BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat