Kære Dreng,
Tak for dit brev.
Du skriver at der falder hud af din penis. Det må have været lidt af en forskrækkelse for dig at opdage, og jeg kan godt forstå, at du blev bange.
Du skriver ikke noget om, du har smerter, eller har mærket noget anderledes? Du skriver heller ikke om din kæreste har følt noget anderledes? Har du snakket med hende om det?
Men under alle omstændigheder kan det være svært at vurdere for BørneTelefonen om det er noget “dårligt”, som du skriver. Så det kan blive noget gætteri, og det bliver ikke rigtig nogen hjælp til dig.
Det kan godt have at gøre med, at i har sex sammen. Men igen, det er så svært at svare på, og vi kan ikke stille diagnoser, hvis det er.
Jeg tænker at det vil være bedst, at du kan ringe og få en snak med en læge. Lægen kan spørge mere ind til de ting, som er vigtige i forhold til at finde ud af, hvad det kan være. Du kan fx finde nummeret til din læge på dit gule sundhedskort, og ringe og snakke i lægens telefontid. Lægen kan vurdere hvad det er, så du får den rette hjælp.
Lægen kan undersøge hvad det drejer sig om, og sætte dig (og din kæreste) i behandling, hvis det er nødvendigt.
Ring og få en tid så snart du kan, så du ikke skal gå og bekymre dig om, hvad det er. Og husk at snakke med din kæreste om det.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen