Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hjælp mig!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 10-årige pige,

Tak for dit brev. Det lyder som, at du har mange tanker i hovedet, så det er godt, at du skriver ind.

Når du fortæller, at du er begyndt at udvikle bryster og har lyst til sex, så kunne det lyde som om, at du er ved at komme i puberteten. Så vokser brysterne nemlig, man får også menstruationen og ægløsningen, og skeden begynder at producere udflåd. Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår puberteten kommer. Så selvom de andre piger i din klasse måske ikke er begyndt at udvikle bryster endnu, så betyder det ikke, at der er unormalt, at du er. Det kan dog til gengæld betyde, at du tænker på nogle andre ting end dem, og måske føler tingene en smule anderledes end dem. Hjernen udvikler sig nemlig også meget, når man kommer i puberteten, og kroppen producerer rigtig mange hormoner.

Men det lyder også som om, at du stadig er i starten af puberteten. Så dine bryster kommer højst sandsynligt til at vokse mere i løbet af de næste par år. Man kan ikke rigtig fremskynde processen, så du bliver nok nødt til at være tålmodig i stedet. I forhold til at have lyst til sex, så er det også meget forskelligt, hvornår man begynder at have det. Det vigtigste er dog, at man kun gør det, fordi man har lyst. Når man er under 15, så skal man være opmærksom på, at det er ulovligt for en over 15 år at have sex med en. Det kan personen, som er over 15 år, komme i fængsel for. Loven er lavet for at beskytte børn og unge mod at blive udnyttet, da det kan være svært at sige fra overfor en, der er meget ældre end en selv. Når du har meget lyst til sex, så er onani en god løsning, indtil du på et tidspunkt møder en, som du har lyst til at have sex med.

Hvis man gerne vil snave eller score, så er det ofte en god idé at flirte lidt først, så man kan finde ud af, om den anden er interesseret og har lyst. Det kan for eksempel være at smile, at få øjenkontakt og holde den lidt eller det kan være at røre den anden på hånden eller andre steder. Så kan man prøve at se, hvordan den anden reagerer. Hvis personen for eksempel smiler igen, så kan det betyde, at personen er interesseret. Hvis man mærker en interesse fra personen, så kan man også være direkte og spørge, om de har lyst til at kysse. Du kan også prøve Børnetelefonens scoreguide https://bornetelefonen.dk/scoreguide

Jeg tænker lidt på, om du mon har en i din omgangskreds, som du kan snakke med om alle de her tanker og følelser? Måske en veninde, en ældre søskende eller måske en af dine forældre? Det kan måske virke lidt pinligt at snakke om, men det er godt at kunne dele det med nogen, og måske har de endda nogle gode råd? Ellers så er der også Privatsnak.dk, hvor man både kan ringe ind eller chatte og spørge ind til sex og seksualitet. Deres nummer 7020 2281.    

Jeg håber, at mit svar gav lidt klarhed.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat