Kære Pige,
Tak for dit brev. Hvor er det et flot og ærligt brev, du skriver om dine tanker omkring dine kønslæber. Jeg kan godt forstå, at du føler, som du gør, og at det er svært for dig at gå i fx svømmehal, som du skriver.
Først vil jeg sige til dig, at jeg ikke tror, der er noget galt med dine kønslæber. Det er meget naturligt, at vi ikke har lige store kønslæber. Som du sikkert ved, sker der rigtig meget med kroppen i den alder, du har lige nu. Dine hormoner bobler og er i gang med at bestemme, hvordan din krop skal udvikle sig, både i forhold til hvor store bryster du skal have, hvor hurtig de skal vokse, hvor meget kønsbehåring, og som du oplever, hvor store skamlæber. Jeg ved fra andre, der også har været kede af det, at det kan være svært at vænne sig til den forandring, der sker med kroppen. Man kan sige, at man skal til at lære sig selv at kende på ny. Jeg tænker, at det også kan virke voldsomt for dig med dine kønslæber lige nu, da dine kønslæber er på vej til at passe til en voksen krop, så de på den måde virker store.
Man kan godt få en operation og få reduceret sine kønslæber, men det kræver, at de er meget store, og at de er til stor gene, som f.eks. når man cykler, at de kommer i klemme. Det er ens egen læge, der henviser til sygehuset. Kønslæbernes funktion er at beskytte skedeåbning, urinåbning og klitoris, så de har en vigtig funktion. Det ved jeg godt, du ikke tænker så meget på lige nu, hvor du er ked af deres størrelse. Men nogle gange kan det hjælpe at tænke på, hvis man virkelig ikke kan holde det ud. Du skriver, at du er bekymret om det er unormalt, og om der er noget galt med dig. Jeg tænker, at det er hårdt for dig at gå med den tanke om dig selv, og at du skal have bekræftet af en læge, at du er normal, eller at du kan få hjælp. Det er kun din egen læge eller en anden læge, som kan sige det til dig med sikkerhed, så jeg tænker, at hvis du kunne finde mod til at gå op til din egen læge og få en snak med ham, kunne det måske give dig den ro, du helt naturligt har brug for og fortjener.
Måske kunne du også starte med at snakke med jeres sundhedsplejerske på skolen. Jeg forstår godt, hvis det er svært for dig at få taget hul på sådan en snak. Men tit er tanken om det meget værre end virkeligheden og for lægen og sundhedsplejersken er det deres hverdag at snakke om den slags ting.
Jeg håber, du kan finde lidt mere af dit mod, så du kan blive mere tryg omkring din krop. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
