Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Det er godt, at du skriver for at få hjælp, for jeg kan høre, at der er nogle ting, som er svære for dig for tiden. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Jeg kan forstå, at du ikke har det så godt, og at det nogen gange er værre end andre. Du skriver, at du føler en slags tomhed, og at det gør ondt i maven og hovedet. Du skriver også, at du har en fornemmelse af, at du ikke har noget at smile af.
Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har prøvet at sige det til dine forældre – også selv om de ikke forstår det. Du skriver, at du ikke er særlig tæt med din familie, men at det nok er noget andet, da I ikke behøver, at være tætte. Jeg er lidt i tvivl om du mener, at din følelse af tomhed skyldes noget andet, end at du ikke er tæt med din familie, eller om du tænker på, at det måske kunne have noget med det at gøre? At du måske savner, at kunne være tæt med din familie? Når du skriver, at du har prøvet, at snakke med dine forældre om, at du ikke har det så godt for tiden tænker jeg, at du måske har brug for at være mere tæt med dem. Er det mon sådan du har det?
Du er i en alder, hvor der sker en stor udvikling med din krop og dit sind. Du er så småt på vej fra barndommen og ind i ungdommen. Det kan, for mange, opleves som en forvirrende tid, hvor man udvikler sig rigtig meget. I teenageårene oplever mange, at de ikke har det godt i perioder, at de har hovedpine og mavepine og oplever en form for tomhed. Det er helt normalt at have det sådan, som du beskriver. Det skyldes udviklingen fra barn til ung. Måske kan det hjælpe dig, hvis du laver en liste over ting, som du godt kan lide at lave, og som får dig til at smile. Hvis du føler dig trist en dag, kan du tage liste frem, og få idéer til hvad du kan gøre, for at blive glad igen. Har du mon lyst til at prøve det?
Jeg tror, det er vigtigt for dig, at du har nogen at dele dine tanker med. Det lyder som om, at du gerne vil dele det med dine forældre, men at det er lidt svært for dem at forstå, hvad du mener. Hvis du har mod på det, kan du måske prøve, at vise dem det brev du har skrevet til brevkassen. Heri beskriver du rigtig godt, hvordan du har det. Du kan også vise dem mit svar til dig. Måske bliver det nemmere for dem at forstå, hvordan du har det, og at snakke med dig om det, hvis de læser brevene. Måske kan de også genkende nogle af de oplevelser du har, fra de selv var på din alder? Det kan også være, at der er en anden voksen, som du har det godt med, som du kunne snakke med, om hvordan du har det. Det kunne fx være en tante, en venindes mor eller en helt anden. Det kan også være, at du kan snakke med en god veninde om det. Måske har hun det nogen gange på samme måde? Hvad tænker du mon om det? Kunne det være noget du kunne have lyst til?
I dit brev skriver du, at du er bange for, at måden du har det på, har stor effekt på dem, du er sammen med. Er du mon bange for, at måden du har det på ’smitter af’ på dem, så de får det dårligt, eller er det en anden effekt, du tænker på? Jeg tænker, at det kunne være en idé, hvis du siger til dine veninder, eller andre du er sammen med, hvis du føler dig i dårligt humør. Du kunne fx sige: ’Jeg er i lidt dårlig humør i dag, men det har ikke noget med jer at gøre’. Så ved de, at det ikke er fordi, de har gjort noget galt, eller at du ikke er sur på dem. Jeg tænker, at det kunne være en måde, hvor du kan undgå at tænke på, at dit humør får effekt på dem. Nogle gange kan det være en hel lettelse at sige til andre, hvordan man har det. Så behøver man ikke at gå og ’gemme på det’. Det dårlige humør eller tomheden, kan også forsvinde, hvis man får sagt det højt, og måske lige snakker lidt med nogen om det.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Mange kærlige hilsner fra
BørneTelefonen
