Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 10-årige pige.

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, hvis du undrer dig over, hvad der sker med din krop. Jeg kan dog berolige dig med, at der ikke er noget galt.

Alle de ting, som du fortæller, er nemlig helt naturlige, når man er ved at komme i puberteten. Brysterne vokser og er ømme, man får menstruationen og ægløsningen, og fra skeden kommer der udflåd. Så når du fortæller om noget gennemsigtigt ved skeden, så tror jeg helt sikkert, at det er udflåd. Når man bliver ældre får også lyst til sex. Det er derfor helt naturligt og slet ikke mærkeligt, at du har det sådan.     

For det meste begynder puberteten for piger ved 12-års alderen og fortsætter til de er omkring 18 år. Men der er også mange piger på 10 år, som kommer i puberteten. Det er derfor slet ikke noget galt med dig.

Det kan være, at dine venner og veninder ikke helt er nået i puberteten endnu. Det er nemlig meget forskelligt fra person til person, hvornår den kommer. Derfor kan det være, at du tænker på nogle lidt andre ting end dem og måske også føler tingene en smule anderledes end dem. Hjernen udvikler sig nemlig også meget, når man kommer i puberteten. Og kroppen producerer rigtig mange hormoner.

Jeg tænker derfor lidt på, om du mon har en, som du kan snakke med om alle de her tanker og følelser? Måske en veninde, en ældre søster eller måske en af dine forældre? Det kan måske virke lidt pinligt at snakke om, men det er godt at kunne dele det med nogen. Og måske har de endda nogle gode råd? Ellers så er der også http://privatsnak.dk/, hvor du både kan ringe ind eller chatte og spørge om sex og kroppens udvikling. Deres telefonnummer er 7020 2281. 

I forhold til bh'er så kunne det måske også være rart at snakke med dine forældre eller en ældre søskende? De har måske nogle gode råd. Mange starter med at bruge en lille top, indtil brysterne er vokset så meget, at de måske får brug for bh. Man behøver derfor ikke gå med bh, så det skal kun være, fordi du har lyst til det eller synes, at det er rarere.

Jeg håber, at mit svar gav lidt klarhed. Ellers er du velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat