Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev, hvor du skriver meget præcist, hvad du gerne vil have svar på. Jeg har skrevet mine svar i punkter – ligesom dine spørgsmål.
1.Det er sådan, at alle mennesker, både voksne og børn, har hår på armene. Hår på armene er helt naturligt og almindeligt, – men det er forskelligt, hvor mange hår man har og hvor tydeligt, man kan se dem. 

2. Det er rigtigt, at man kan fjerne sine hår med en barberskraber. Der findes også andre måder, som fx hårfjerningsvoks – måske er det det, din mor har købt til dig? 

Det lyder som om, du og din mor har talt sammen om hårene, og at hun gerne vil hjælpe dig. I har bare ikke fået prøvet det, hun har købt endnu – måske kunne du tage en snak med din mor igen? Hun kan måske også fortælle dig, hvordan det var for hende, da hun var på din alder? Måske fik hun også hår i tidligt – og måske følte hun lige som dig, at det var irriterende eller måske var hun ligeglad og fjernede dem derfor ikke?

3. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvornår de andre piger får hår under armene. Kroppens udvikling kan man ikke forudse – men både du og dine veninder er i en alder, hvor kroppen ændre sig fra pige-krop til kvinde-krop, og hvor der derfor kommer hår under armene og andre steder på kroppen.

Jeg ved, at der er mange piger, som synes, det kan være svært, når kroppen på den måde ændrer sig. Nogle piger har det svært, fordi de er de første i klassen, der får hår, bryster eller menstruation – andre piger har det svært, fordi de er de sidste, der får det. 

Det kan derfor være en rigtig god ide at få en snak i klassen om kroppens udvikling. På mange skoler er det sådan, at man kan få sundhedsplejersken til at komme og fortælle om det, der sker med kroppen, når man kommer i puberteten. Måske kan du spørge en af dine lærere, om I kunne få sådan en snak med sundhedsplejersken i pigegruppen. Eller du kunne spørge din mor, om hun ikke vil tale med læreren om den ide? Du kan også altid selv tale med sundhedsplejersken om de spørgsmål, du har om kroppens udvikling. 

Til sidst spørger du, om man kan være gravid, hvis ikke man har fået menstruation. Det er sådan, at man inden hver menstruation får ægløsning. Har man ægløsning og er i seng med en dreng, så kan man blive gravid – også selvom det er allerførste gang man har ægløsning, og derfor ikke har oplevet at få menstruation endnu. 

Jeg ønsker dig alt godt og håber, du kommer til at "slutte fred" med din krops udvikling. Du er meget velkommen til at ringe på 116111, hvis du vil tale mere med en voksen om kroppens udvikling og graviditet.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat