Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hej

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

 
Tusind tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er sjovt, når din mave opfører sig underligt. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig!

 
Du skriver, at din mave larmer og siger underlige lyde, når du har drukket eller, når I har læsetime i skolen. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er sjovt, men du skal vide, at det er helt normalt, at maven kan sige forskellige lyde. De fleste oplever, at maven knurrer, når vi er sultne. Det kan godt lyde rigtig højt og underligt – og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det kunne være den slags lyde, som du oplever i læsetimen? Derudover så er det jo sådan, at når vi spiser og drikker, så sætter vi hele mave- og tarmsystemet i gang. Når mavetarmsystemet arbejder, så kan maven sige en masse lyde, der også kan blive både larmende og underlige. Og det er helt normalt!

 
Du skriver ikke noget om, om der følger andre gener med lydene? Her tænker jeg på fx mavesmerter, kvalme eller luft i maven. Du skriver heller ikke noget om, om du oplever lydene lige gyldigt, hvad du drikker – eller om de måske bliver værre, når du har drukket eller spist noget bestemt, fx mælkeholdige produkter? Har du mon lagt mærke til det? Der er nemlig forskellige fødevarer, som ikke alle tåler lige godt og som kan give forskellige gener fra maven, hvis man spiser eller drikker dem alligevel. Det er noget som lægen ved meget mere om og jeg tænker, at det måske kunne være en god idé at snakke med din læge omkring det hele. Lægen har jo netop kendskab til alle de her lyde – og vil måske også kunne hjælpe med et godt råd til at få bragt dem lidt i ro. Har du mon et godt forhold til din læge? Ellers kunne skolens sundhedsplejerske også være et godt sted at starte.

 
Jeg er glad for at læse, at du er opmærksom på at få 3 måltider om dagen. Nogle har jo også brug for mellemmåltider for ikke at gå og blive alt for sulten og få en knurrende mave. Og når du nu i forbindelse med en influenza har tabt dig, så kunne det da måske også være et forsøg værd at lægge et par mellemåltider ind. Det er normalt at tabe sig, når man blive syg. Kroppen arbejder på højtryk for at bekæmpe sygdommen – men man skal gerne tage dem på igen, når man bliver rask. 

 
Jeg har nu givet dig mine tanker omkring din situation og et par råd til at komme videre. Jeg håber, at du kan bruge dem til noget. Du skal vide, at hvis du har brug for flere råd, så er du altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116111 eller kontakte os via Børnechatten eller SMS.

 
Mange hilsner

Børnetelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat