Brev

Har jeg udflåd?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 11 år 

Tak for dit brev. Jeg kan da godt forstå, hvis du kan være lidt forvirret. For hvordan ved man, hvad udflåd er, den første gang, man oplever det?

Det, du beskriver, lyder faktisk meget som udflåd. Og i din alder er det jo helt normalt at få udflåd. Det er forskelligt, hvor meget udflåd der kommer. Nogle piger oplever udflåd hver dag, andre kun engang imellem. Der er også forskelligt, hvor meget udflåd der kommer. 

Jeg kan fortælle dig, at udflåd som hovedregel ikke skal lugte grimt eller have farve andet end være klart og lidt gult. Det kan godt have en lidt syrlig lugt. Og måske er det det, du mener med en lidt speciel lugt?

Hvordan ville det være for dig at tale med din mor om det? Din mor har jo selv været ung som dig, og hun kan fortælle dig, hvordan det var for hende at få udflåd. Samtidig kan hun hjælpe dig, hvis du får brug for nogle trusseindlag, hvis du oplever så meget udflåd, at dine trusser bliver fugtige.

Hvis du synes, det er svært at tale med din mor, så kan du også tale med sundhedsplejerske på skolen. Hun vil også kunne hjælpe dig med at få lidt mere styr på, om det er udflåd eller bare lidt urin i trussen. 

Du kan også læse mere om udflåd her http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/udflaad.aspx.

Og på http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/pigers-pubertet.aspx kan du læse mere om piger, krop og pubertet.

 

Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat