Brev

Har jeg en kønsygdom?

Hej

jeg er 15, og jeg har en mærkelig lilla hævet dut på mit pik hoved.

Den er ikke øm og gør ikke ondt når jeg onanere heller…

Ville bare hvide om det var en kønsygdom og om det havde nogen konsekvens?

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver, nu hvor du er blevet i tvivl om, det er ok, det der er sket med din krop. Jeg er nødt til, at sige til dig, at jeg ved ikke om, det har noget med en kønssygdom at gøre, at du har fået en mærkelig lilla hævelse.

Du skriver, at det ikke er ømt, men alligevel så vil jeg råde dig til, at lade din læge, se på det. Jeg tænker, at det er godt at få en faglig vurdering. Er det mon sket efter, at du har onaneret? Eller er det efter, du har haft sex? En kønssygdom kan du kun få, hvis du har haft sex med en anden.

Din læge kan helt klart se, om det måske skyldes, at du/ I har været lidt for voldsomme og det måske er derfor du har fået en misfarvning (en slags blåt mærke) på dit pik hoved. Lægen kan også se, om der mon er noget andet i vejen. Så du er nok nødt til at gå til din læge og fortælle ham/hende om dine tanker og bekymringer. Du kan måske eventuelt vise lægen dit brev og mit svar og på den måde begynde den samtale, du er nødt til at have.

Det er meget forståeligt, at du bekymrer dig over, om der mon er sket noget og den bekymring, skal du ikke gå rundt med, for den kan komme til at fylde alt for meget i dine tanker. Du skal vide, at lægen er helt vant til situationer, som din.

Husk at kondom er den eneste form for prævention, der beskytter dig mod smitte af forskellige kønssygdomme.

Du er også velkommen til at kontakte BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale med en voksen, eller skrive ind på BørneChatten. God bedring og pas godt på dig selv. BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat