Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg brystkraft

Jeg er en pige på 12 snart 13 år.
Jeg er nervøs for om jeg har fået brystkraft. Jeg kan mærke sådan en bullet klump i mine bryster og i mit venstre bryst altså ved hjertet kommer der nogle gange sådan er stik der gør
ondt men kun i det venstre bryst

Kærlig hilsen en 12 årig pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret, men på grund af din alder, tænker jeg at det formentlig er noget andet, der ligger til grund. Knuder i brystet på din alder er nemlig meget normalt, hvis du er i gang med at få bryster. De kan være meget ømme og behøver ikke være i samme bryst på samme tid.

Jeg tænker dog alligevel, at det måske vil være en god idé at få det tjekket, så du ikke skal tænke mere over det.

Din læge kan hjælpe dig med dette. Måske kan du ringe til ham/hende og få en tid? Sommetider kan man også bestille tid over nettet, hvis du synes det er nemmere.

Du er langt fra den første, der har bekymringer om knuder i brystet. Så selvom du måske kan tænke det er pinligt, er det helt sikkert ikke første gang din læge undersøger et bryst for knuder. Måske er det dog en god idé at fortælle din mor eller far om det så de kan støtte dig og hjælpe dig med at få bestilt tid?

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat