Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er dejligt, du har mod på at dele dine tanker med brevkassen. Selv om du kan være anonym kan jeg forestille mig, at det ikke har været helt let at skrive brevet. Så tak for det.
Det virker som om, du har en stor loyalitet overfor din mor, fordi du gerne vil fortælle hende, at du gerne vil barbere dine ben. Det beundrer jeg dig helt vildt for. Nogle ville måske bare have barberet benene, men det gør du ikke, og det er meget flot af dig.
Du skriver, at du har et ret godt forhold til din mor. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du må have en stor del af æren for, at din mor og dig har et godt forhold til hinanden. Du virker virkelig som en pige, man kan stole på. Samtidig med at det er flot, du er loyal overfor din mor, så tænker jeg, at det er vigtigt, du også tænker på dine egne behov. Derfor synes jeg også det er så flot at du skriver dette brev, for at få hjælp til at håndtere, hvordan du får det sagt til din mor. Jeg vil gerne prøve at give dig nogle ideer, som du måske kan bruge til noget.
Du skriver, at din mor diskret har hentydet til, at lyse hår på benene er fint. Jeg forstår dit brev sådan, at din mors bemærkning har fået dig til at tro, at din mor ikke vil bryde sig om, hvis du barberer benene. Mon det er rigtig forstået?
eg tænker på, at din mors bemærkning, måske også kan være en åbning til dig, hvor hun gerne vil vise dig, at du kan tale med hende om det? Måske har hun sagt sådan, fordi hun har en idé om, at du går og tænker på at barbere ben? Det kan være hendes måde at sige til dig, at hun er klar til at tale med dig om det, hvis du har lyst til det. Kan det mon hænge sådan sammen?
Du skriver, at du ikke fortæller så mange og heller ikke din mor om de små problemer, du går og tumler med. Hvordan kan vi mon gøre det lettere for dig, at få taget hul på det? Jeg tænker på, om du har erfaringer fra andre gange, hvor du har talt med din mor, om ting der kan være svært for dig at få sagt? Hvis du har det, så kan du måske tænke på, hvordan du greb det an de gange. Kunne det mon være en hjælp?
En anden mulighed kan være, at du forsøger at forberede din mor og dig selv på en snak. Du kan fx spørge hende, om I kan tale sammen på et tidspunkt. Hvis du siger det til hende på den måde, kan du få vist din mor, at det er lidt svært for dig at få taget hul på. Hvis hun ved, du har svært ved at tale med hende om det, gør hun sig måske ekstra umage med at hjælpe dig?
Men hvordan kommer du så i gang med at få sagt det til hende? Du kan fx spørge hende, om hun kan huske da hun spurgte dig, hvorfor du ikke tog shorts på til gymnastik. Så har du en anledning til at forklare hende, hvorfor du ikke har lyst til at have shorts på til gymnastik.
Dine tanker om din konfirmation og at du skal have bare ben under kjolen, kan måske også være en måde, hvor du kan tage snakken med hende. Jeg kan forestille mig, at I flere gange har talt om, hvad du skal have på og talt om dagen. Du kan måske tale med din mor om, at du har en idé om, at du vil føle dig bedre tilpas på konfirmationsdagen, hvis dine ben er barberede.
De ideer jeg er kommet med nu handler alle om ting, som du kan sige, når snakken er kommet i gang. Måske synes du stadig det er svært at få taget hul på snakken. Jeg tænker, at dit brev på en rigtig fin måde forklarer, hvorfor du synes det er svært. Hvordan mon det ville være, hvis du viste din mor brevet? Det kan også være, at du hellere vil skrive et andet brev til hende, hvor du forklarer hende, hvad du går og tænker på? Jeg ville i hvert fald lige nævne ideen for dig.
Du har nu fået nogle forskellige ideer, som jeg håber, du vil kunne bruge. Det kan være, at du ikke kan bruge en af ideerne direkte. Måske får en af ideerne i brevet dig til selv at finde en måde at få taget hul på snakken med din mor. Lige gyldig hvilken måde du vælger, så synes jeg, du skal minde dig selv om, at du har et ret godt forhold til din mor og at det bestemt også er din fortjeneste.
Du skal have rigtig meget held og lykke.
De største tanker fra BørneTelefonen
