Brev

Hår

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 11 år,

Tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver. Jeg kan godt læse, at du lige nu synes, det er pinligt med hår under armene. Det er en følelse, som du deler med mange andre unge, som også oplever de ændringer, der sker med kroppen som pinlig, de har bare ikke det samme mod som dig til at spørge om hjælp.

Først vil jeg sige til dig, som du sikkert ved, at det er helt naturligt, det som der sker med din krop og behåring lige nu. Det er også helt naturligt, at det kan være svært at vænne sig til de forandringer, som der sker med kroppen, når man begynder at komme i puberteten. Man kan sige, at man skal til at øve sig i at lære sin krop at kende på den måde, som lige præcise din krop ændrer sig. Det er der mange, som oplever svært i perioder. Det er rigtig godt at snakke om, at det kan være svært i den periode, som du allerede har gjort med din mor. Det er et flot mod, du har vist.

Jeg ved godt, at din mor ikke synes, du skal barbere dig før 7. klasse, som du skriver, og det kan jeg godt forstå føles som meget lang tid. Kunne det tænkes, at du igen fortalte din mor, hvad det gør ved dig at have hår under armene, og at det faktisk er noget, du tænker meget over. Du kan fortælle din mor, at du har brug for hjælp til en løsning, som ikke ligger 2 år fremme, fordi det er for uoverskueligt for dig...måske kan du sige til hende, at det betyder meget for dig, at du ikke skal tænke på hvilket tøj du går i, fordi andre kigger mærkeligt på dig. Derfor er det nu, du har brug for at få hårene væk, så du ikke behøver at tænke på at tage bestemt tøj på. 

Jeg tænker, at din mor har sagt 7. klasse, fordi hun ikke vil have, du skal begynde at ændre på din unge krop. Måske tænker hun, at det er en måde at passe på dig. Man kan sige, at ligesom du skal lære din krop at kende, skal din mor også lære sine datters pubertets og begyndende teenager tid at kende, og det er det, som du skal hjælpe med på den måde, som du allerede gør ved at fortælle, hvad der er svært for dig.

Nogle gange skal men sige de samme ting til sine forældre mange gange, for at de forstår at noget faktisk er et problem for en.

Jeg håber, at du kan finde mod og få snakket med din mor igen. Jeg ved godt, at det kan være øv, når du har sagt det en gang, men jeg håber, du vil prøve igen.

Du kan bruge dit brev og svaret som en støtte. Det kan nogle gange godt være en hjælp, så man får fortalt de vigtige ting, og alle bliver hørt og det bliver en god snak.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat