Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Genert omkring kroppen.

Hej.
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er ked af hvis jeg ikke formulere mig ordenligt, men har virkelig sat og kæmpet med mine formuleringer fordi jeg af en eller anden grund af svært ved det idag.
Jeg er utroligt genert omkring min krop, og kan ikke klæde om foran andre eller lade andre røre den. Hvis jeg får en berøring af en eller anden, det kan være en jeg kender godt eller en jeg kender knap så godt, men uanset hvad så følelsen den berøring som stød. Jeg kan mærke den lang tid efter. Jeg har intet imod og kramme, det elsker jeg. Men jeg ved ikke.. Andre berøringer føles som stød. 
Også det med og klæde mig af. Bare det, at skulle tage strømper på og af mens andre er der kan nærmest give mig tåre i øjne og en trang til og flygte fra det hele. Endnu værre er det hvis jeg sidder i omklædnings rummet i mit hverdags tøj, mens de andre skifter og en af pigerne så spørger hvorfor jeg ikke har klædt om. Jeg kan ikke svare på det og det ender som regel med, at jeg skynder mig ud på toilettet og græder. 
Mine tåre kan ikke holdes tilbage når nogle spørger indtil det. Det kan min facade alligevel ikke holde til. Jeg bryder mig virkligt ikke om det. Jeg kan gå og have en rigtig god dag, lige indtil den time vi skal have idræt. Så lukke jeg fuldstændig af og bliver en helt anden. 
Jeg var faktisk lige begyndt og synes om nogle ting ved min krop. Jeg var begyndt, at godtage jeg havde bredeskuldre og smalle hofter. At jeg havde lidt større bryster end de andre piger og min røv ikke lige var sådan en lille flad en, som jeg altid gerne ville have. Så mødte jeg en fyr, som jeg så kom sammen med. Han havde det med og trampe på det selvtillid jeg havde bygget op. Han ville så gerne røre ved mig. Jeg fortalt ham, at jeg synes det var ubehageligt når han gjorde det og, at jeg slet ikke brød mig om det når andre var der. Det var han ligeglad med og han forsøgte hele tiden og tage på mig selvom jeg sagde fra. Han forsøgte endda og få nogle af mine tætteste venner til og overtale mig til, at han måtte røre ved mig. Det kunne jeg ikke klare og slog op med ham. 
Nu er jeg det sammen sted igen og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har aldrig fortalt nogle om hvordan jeg har det med min krop. Jeg er tør ikke og vil ikke. Jeg har rigtig, rigtig svært ved og stoler på andre, og hvorfor jeg ikke stoler på andre er en helt anden og lang historie.. Jeg kan ikke snakke med min far – det er også en anden historie. Min mor kan jeg godt snakke med, men så tætte er vi alligevel heller ikke. Jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med? Nægter og tale med mine veninder om det.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år
Når jeg læser dit brev, bliver jeg glad for, at du har valgt at skrive her til BørneBrevkassen. Det lyder som om, det er rigtig svært for dig i din hverdag. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig...
Egentlig tænker jeg, at det er naturligt at være blufærdig, når man er 15 år, men omvendt bliver jeg bekymret, når du fortæller, at det gør dig så ked af det, og at det får lov at fylde så meget. 
Jeg tænker på, hvordan du mon fik bygget din selvtillid op i tiden, før du mødte din ekskæreste...? Jeg synes nemlig, det lyder som om, du er en pige, der (i perioder) tør tro på sig selv og acceptere, at vi mennesker ser forskellige ud... Er det mon rigtigt? Kan du mon prøve at finde tilbage til de tanker, du gjorde dig, da du mærkede din selvtillid vokse...? 
Det må have været rigtig ubehageligt for dig at have en kæreste, som ikke ville respektere dine grænser... Og jeg kan forstå på dig, at det har været svært for dig at forklare ham, hvordan du har det (og svært for ham at forstå...). Det lyder som om, du har fået sagt ordentligt fra, og det synes jeg faktisk er ret sejt. Det er en vigtig evne at kunne mærke, hvor ens grænser går. 
Når det så er sagt, så tænker jeg, at du ville have gavn af at få hjælp til at lære at håndtere, at du har så svært ved omklædning og berøring... Der findes mennesker, der har svært ved lette berøringer, og det ved jeg, man kan få hjælp til at håndtere. Måske kunne det være en idé for dig at snakke med din sundhedsplejerske på skolen? På nogle skoler har sundhedsplejersken en fast plads, og på andre kommer hun forbi en gang om ugen. Hvad tænker du om at snakke med sundhedsplejersken? Du har også mulighed for at gå til din læge... Nogle kan finde en tryghed i at snakke med én, som de ikke kender (så godt?). Derudover kan det måske være rart for dig at snakke med din idrætslærer om, om det er muligt for dig at skifte tøj lidt før, og måske kan du få lov at gå i bad lidt tidligere end de andre (i en periode). Det er blot et forslag - måske har du selv (og din idrætslærer) en anden idé...?
Nu ved jeg ikke, hvad det er for oplevelser, du har haft, som betyder, at du nu har svært ved at stole på andre... Men jeg kan bare ikke lade være med at spørge lidt til, om du alligevel kan finde mod til at snakke med en god veninde om det - det kan jo være, at du har en veninde, der kender dig rigtig godt, som er til at stole på... Måske er det en pige, der slet ikke går på din skole... Det kan også være en jævnaldrende kusine eller nabo. Kan du mon komme i tanke om én? 
Du skriver, at du godt kan snakke med din mor... Kan du forestille dig, hvad hun vil sige til dig, hvis du fortæller hende, at det gør dig så ked af det at klæde om til idræt? Ville hun være kærlig og fortstående...? Måske kan du vise hende (noget af?) det brev, du har sendt hertil (og måske også mit svar). Det kan sommetider være rart at have noget at snakke ud fra.
Jeg håber, du kan finde frem til en voksen... Én som du tør lade vide, hvordan du har det... Måske ville du have gavn af at snakke lidt med en af BørneTelefonens rådgivere (tlf. 116 111)? Og hvis du synes, det er nemmere at skrive om det, kan det måske være rart for dig at logge på UngeChatten... Jeg håber også, du finder ud af, hvad der vil virke bedst for dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat