Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forsinket menstruation?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.  Tak for dit brev.  Jeg forstår godt, du kan blive bekymret for, om der er noget galt, når du pludseligt ikke får menstruation, som du plejer… Men jeg tænker ikke, at der er noget at bekymre sig om, da det er meget normalt, at man kan bløde uden for perioden eller springe en blødning over, uden at der er noget galt. Der hvor man skal være særligt opmærksom på, om man ikke menstruerer, er hvis man har været seksuel aktiv siden sidste menstruation. For så kan udeblevet menstruation jo betyde, at man er gravid… Hvis man ikke er gravid, kan der være mange andre ufarlige grunde til, at man har det, som hedder uregelmæssig menstruation. Vores hormoner i kroppen styrer vores menstruationscyklus, og de kan påvirkes af både hård sport, madvaner, stress, søvn og meget andet. Derfor er der mange ting, som kan have betydning for, om man bløder regelmæssigt, men det er ikke bekymrende eller farligt og går som regel i orden af sig selv… Nogle kvinder har uregelmæssige menstruationer hele livet, og for andre varer det kun en periode.  Alligevel tænker jeg, at det kunne være en god idé at tale med lægen, hvis der er noget som bekymrer dig… Jeg ved nogle unge piger synes, at det er pinligt at fortælle deres egen læge om sådanne ting, især hvis lægen er en mand. Hvis du også har det på den måde, så kan du bede din læge om at blive henvist til en kvindelig gynækolog. En gynækolog arbejder med at undersøge kvinders/pigers underliv. Du kunne måske tage en veninde eller din mor med, hvis du synes det virker lidt ubehageligt.  Jeg håber mit svar kan give dig lidt ro omkring det hele. Det kan være svært nogle gange, når kroppen ændrer sig, fordi man jo ikke har noget at sammenligne med. Så kan der opstå en masse bekymringer for, om alt nu også er som det skal være… Hvis du stadig er bekymret eller hvis der er nye spørgsmål du har brug for svar, så er du velkommen til at ringe ind på vores Børnetelefon eller skrive på vores chat, hvor en sød og dygtig rådgiver kan hjælpe dig videre.  Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat