Brev

Forkert forneden?

Hej,

jeg er en pige på 14, og jeg er meget bekymret for at der er noget helt galt forneden.

Jeg har ikke fået menstruation endnu, og jeg ved godt at det kan være normalt, men det tror jeg bare ikke det er i mit tilfælde. Jeg tror nemlig, at jeg ikke har noget hul i min jomfruhinde, og at blodet derfor ikke kan komme ud. Det skal lige siges at jeg ikke har haft sex.

Når jeg kigger med et spejl forneden og jeg spreder mine skamlæber, så kan jeg kun se sådan en klump kød, og overhovedet ikke noget hul, eller en indgang hvor noget kunne komme ind?? I starten troede jeg alle så sådan ud, men jeg tror ikke at der ville kunne komme blod ud af. Jeg har dog haft udflåd ca. Hver dag i et år nu, og altså det kan sagtens komme ud. Jeg tror heller ikke at jeg nogensinde kan få hverken en tampon eller en pik derop, det ser i hvert fald ikke sådan ud.

Har i nogen ide om hvad det kan være der er galt med mig?

Jeg er meget nervøs, så det ville være en kæmpe hjælp, da jeg ikke rigtig kan finde svar på det på nettet.

Tak på forhånd!!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14. 

Jeg kan godt forstå din bekymring, men jeg tror du kan være ganske rolig. 

Du skriver i dit brev, at du har haft udflåd i over et år. Udflåd kommer ud af skeden og det er også der, dit menstruationsblod vil komme ud, når den tid kommer. Det lyder helt normalt. Jeg tror ikke der er noget galt, og du er ok præcis som du er.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du har prøvet at se på dig selv forneden med et spejl, det kan man lære rigtig meget af. Du skal huske på at alle piger ser forskellige ud forneden. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Du kan måske forsøge dig med forsigtigt at stikke en finger op, for at mærke om der ikke skulle være et lille hul. Det er ikke sikkert, at det lykkedes for dig første gang, men så kan man altid prøve igen. 

Hvis du bliver ved med at være bekymret, så synes jeg du skal prøve at snakke med din mor om det. Eller en anden voksen du er tryg ved. I kunne måske i fællesskab ringe til lægen, så du kan få et præcist svar, som du kan føle dig tryg ved. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat