Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forhuden strammer! HJÆLP

Hej,

jeg er en 14 årig dreng der når jeg går i bad skal vaske mig under forhuden.

Men jeg for det helt dårligt, og bliver svimmel efter jeg har haft forhuden tilbage i 5min.

Er dette normalt? Og kan jeg løse det UDEN at tale med mine forældre?

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Mange tak for dit brev - det er godt, at du skriver herind med dit problem. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig.

I din overskrift til brevet skriver du, at forhuden strammer. Og i brevet spørger du, om det er almindeligt at blive svimmel og utilpas, når forhuden trækkes tilbage ved badning og vask.

Det skal ikke være sådan, at man bliver svimmel og dårlig af at skulle trække forbuden tilbage. Det lyder både træls og ubehageligt. Men det lyder også som lang tid, at hive forhuden tilbage i 5 minutter. Det kan gøre ondt, kunne jeg forestille mig? Hvis det gør ondt at have forhuden tilbage så længe, så kan man godt blive svimmel. Men der er ingen grund til, at forhuden skal være tilbage i så lang tid - heller ikke når man vasker sig. Måske kan du prøve på en anden måde?

Mit råd vil være at tage forbi sundhedsplejersken (hvis I har sådan en på skolen) eller din læge og forklare problemet. Sundhedsplejersken og lægen vil kunne vurdere om der er noget bestemt man kan gøre ift. de ting du oplever. Nogle drenge har f.eks. forhudsforsnævning. Det betyder, at man kan have svært ved at trække forhuden tilbage, fordi den er for stram. Det er ikke farligt og det er noget, som lægen sagtens kan hjælpe med.

En for stram forhud er et meget almindeligt problem hos unge drenge. Hvis sundhedsplejersken siger det er forhudsforsnævning, er der ikke anden vej, end at sige til dine forældre at du skal et smut til lægen for at have hjælp til en for stram forhud. Der er gode muligheder for behandling, så problemet kan blive løst.

Hvis du synes, at det er for svært at snakke om, så kan du også vise sundhedsplejersken eller dine forældre dette brev, hvor jeg skriver, at det vil være en god idé at gå til lægen og bliver undersøgt. Jeg er sikker på, at du godt kan finde mod til at få undersøgt problemet, ligesom du fandt mod i at skrive herind!

Mange varme hilsner BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat