Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

For høj!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år!

Vi mennesker har det med at kommentere på alt muligt ved hinanden, som falder os i øjnene. Om det er højde, hårfarve, tøj, måder at tale på, særlige interesser, noget man er god til... - så kan det give anledninger til kommentarer. Jeg tror på, at det drejer sig om, at vi lader dét komme ud af munden, som vi kommer til at tænke på. Det er slet ikke sikkert, at der er nogen ond hensigt bag det, vi siger, når vi kommenterer på hinanden - men det kan nogle gange virke ret tankeløst i forhold til den anden. Hvis du i øvrigt har det okay med dén kammerat, som kommenterer på din højde, kan du overveje, om du bare kan smile tilbage eller om du kan finde en frisk bemærkning at sige tilbage, så du får signaleret, at du selv er godt tilpas med din højde og med dig selv. Hvis du hviler i dig selv og er tilfreds med dig selv, er det dét, du udstråler og andre vil tage dig, som du er.

Hvis drillerierne bliver ved, så synes jeg du skal tale med en voksen, som kan hjælpe dig med at få det stoppet. Hvis det foregår i skolen, så tal med din klasselærer og ellers med dine forældre.

Jeg foreslår, at du ser på din mor og din fars højde - og andre i din familie, for eksempel hvis du har søskende, bedsteforældre og andre. Det kan være, at I er disponeret for at blive høje i din familie. Så finder du en forklaring dér. Det kan også være, at din krop bare tager et ordentligt spring lige nu og at du derefter står stille i din vækst fordi du har nået din sluthøjde. Du og dine kammerater er jo i en kæmpe udviklingsproces hér i puberteten frem til jeres voksenalder og i dén periode udvikler I jer, fysisk og mentalt, i forskelligt tempo. Hvis du tjekker voksne kvinder på gaden, vil du sikkert også finde høje kvinder dér. 

Jeg foreslår, at du retter dig op og gør dig stolt! Du har jo en drøm om at blive model - og modeller skal have en vis højde. Dét kan du tjekke mere om på Nettet. 

Du kan overveje at tale med dine forældre eller dine søskende, hvis du har nogen. Måske kan de give dig nogle svar, som bakker dig op med hensyn til, at du er lige præcis, som du skal være. Dét ønsker jeg for dig. 

Jeg ønsker dig held og lykke med dine drømme og med at være DIG.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat