Brev

Er jeg transkønnet?

Hej, jeg ved ikke om dette hører hjemme her, men ved ikke hvor jeg ellers skal skrive.

Jeg er født som en pige. Jeg har aldrig haft det nemt med, at få bryster, menstruation, osv.

Jeg føler at jeg tager afstand fra min krop. Er dette “normalt” for en teenager?

Jeg er begyndt, at tænke på, at jeg vil føle mig bedre tilpas som en dreng. Jeg vil gerne undersøge, om dette er rigtigt, men jeg har svært ved, at se hvordan jeg kan gøre dette, uden at virke mistænkelig bl.a. overfor mine forældre.

Jeg vil gerne undersøge det i ubemærkethed, da jeg ikke ser grund til, at indblande alt for mange, før jeg ved, om der virkelig er noget. Har I nogle råd til, hvordan jeg kan undersøge, om jeg føler mig bedre tilpas som en dreng i ubemærkethed?

Hvad gør jeg så, hvis jeg finder ud af, at jeg føler mig bedre tilpas som en dreng? Jeg finder det svært, at rumme tankerne om nogle af de valg, jeg kommer til, at skulle træffe.

Jeg kan ikke holde tanken ud om, at skulle “springe ud” (hvis man kan sige det) overfor min familie og mine venner.

Jeg bekymrer mig for, om det vil komme til, at have noget negativt at sige, i forhold til fremtidig uddannselse og job.

Jeg finder det svært, at rumme alle de føelser, der følger disse tanker. Det vil jo vende hele min verden på hovedet…

Pg.a. alle disse udfordringer (og sikkert flere jeg end ikke har forestillet mig i nu) ville jeg virkelig ønske, at jeg ikke føler som jeg gør, men jeg kan ikke ændre mine føelser, så jeg tænker at jeg bliver nød til at tage mine føelser seriøst, og handle ud fra dem.

Hvordan handler jeg bedste mugligt ud fra mine føelser?

Jeg ved ikke om det er et sidespor, men siden jeg var 12, har det været klart for mig, at jeg kun er seksuelt tiltrukket af piger. I lang tid har jeg tænkt at jeg “bare” er en lesbisk pige, nu er jeg bange for, at jeg i virkeligheden er en hetroseksuel dreng.

Undskyld det lange brev.

Jeg håber I har nogle råd.
Kærlig hilsen mig.

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig på 16 år,

Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at det føles svært at rumme det hele, for det er nogle store tanker og følelser, du går rundt med. Jeg håber, at mit svar giver dig lidt klarhed og hjælper dig.

Det er helt almindeligt for nogen, at man har brug for noget tilvænningstid, når kroppen udvikler og ændrer sig. Man kan godt have perioder, hvor man føler sig helt forkert, og hvor man ikke føler, at kroppen ser ud, som man synes, den skal.

Spørgsmål omkring hvad og hvem, man er til, kan være svære at finde svar på. Det kan tage lang tid at “finde sig selv” – og man kan også ændre sig over tid. Man kan f.eks. starte med at være tiltrukket af piger, men senere finde ud af, at man er tiltrukket af drenge – eller at man både er tiltrukket af piger og drenge. Seksualitet kan være skruet sammen på mange forskellige måder.

Det kan være, du kan blive klogere på dig selv og det hele ved at læse lidt om det at være transkønnet (du har sikkert allerede læst om det). På Sexliniens hjemmeside er der et interview med Caspian, som er født transkønnet. Hvis du har lyst til at læse hans historie, findes den lige her: http://www.sexlinien.dk/alt-om-sex/2013/artikler/at-vaere-foedt-i-et-andet-koens-krop.aspx. Det kan også være, at du har lyst til at klikke lidt rundt på Sexliniens hjemmeside www.sexlinien.dk og kontakte deres rådgivning for at snakke mere om det. Som der også står i interviewet, er der mange unge, ligesom dig, der føler sig i tvivl om, hvad de er til.

Selvom det kan være svært, tror jeg, at det ville være godt, hvis du kunne lægge tankerne omkring folks reaktioner og hvad det fremtidigt vil betyde, hvis du f.eks. er transkønnet, lidt fra dig. Hvis du kan, er det en god idé at starte med at fokusere på dig selv. Tankerne om, hvad der vil ske i fremtiden, kan måske komme til at forstyrre ens tanker lidt. Men det er alligevel vigtigt for mig at skrive, at langt de fleste, der f.eks. er homoseksuelle eller transkønnede, oplever, at der er mennesker omkring dem, som støtter og elsker dem – præcis som de er. Uanset hvilken seksualitet man har, er man lige så “god” og “normal” som alle andre.

Til sidst vil jeg give dig det, som jeg synes, er det vigtigste råd: at snakke med nogen, som er tæt på dig. Det kan være en stor hjælp og støtte, at man ikke er alene med alle sine tanker. Hvis du f.eks. kunne indvie en af dine forældre i de tanker, du har skrevet ned til mig, vil din mor eller far kunne støtte dig – og hjælpe dig lidt videre. Det kan være, at I sammen kan finde tekster og historier om forskellige seksualiteter. Det kan oså være, at du har lyst til at snakke med din læge om det hele. Lægen vil måske kunne henvise dig til en psykolog, som f.eks. kan hjælpe dig med at få sat alle dine tanker i system, hvis det hele virker meget kaotisk. Det kan sommetider også betyde, at man bliver klogere på sig selv.

Hvis du ikke synes, du kan tale med dine forældre, kan det være en anden fra din familie, en lærer eller en rigtig god ven? Du kan også både ringe, SMS’e eller chatte med os herinde på BørneTelefonen. Vi vil meget gerne tale mere med dig, hvis du har lyst til det – og evt. hjælpe dig med at finde ud af, hvem du kan tale med i din nære omgangskreds.

Selvom det er ekstremt svært, er det også godt at have lidt tålmodighed med sig selv. Det kan føles enormt ubehageligt, når man ikke ved, hvad man selv er til – måske føler man, at man “ikke ved, hvem man selv er”, men ofte bliver man lidt klarere på det hele med tiden.