Kære pige på 14 år,
Tak for dit brev til brevkassen.
Når jeg læser dit brev, kan jeg se, du beskriver nogle situationer, hvor du får en følelse af tvivl. Du spørger ‘Er jeg trans?’
Vi taler med mange unge her på børnetelefonen, der oplever de samme tanker og følelser, som du skriver ind til os om. Jeg vil gerne prøve at give dig nogle gode råd og måske nogle ting at tænke over.
Jeg fornemmer, du oplever tvivl om din køns-identitet: Du identificerer dig egentlig ikke med at være pige, selvom du blev født som pige. Man kunne måske også sige: Du er ikke pige på den måde, som dine veninder ‘er pige’ på. Det er ud fra disse tanker, jeg har læst og besvaret dit brev.
Det er da klart, at du er bange for at være trans (eller måske bare anderledes end dine veninder) – hvis de synes, at det er klamt. Men hvorfor mon, at de synes, at trans-personer er ulækre? Gad vide om de overhovedet kender nogle trans-personer?
Der gør dig ikke til trans-person, at du oplever en forskel på den måde du og dine veninder er ‘pige på’. Hvis du tilfældigvis havde andre ven(inder) i dit liv, der havde en anden stil, ville du måske tænke helt anderledes.
De fleste mennesker er et sted på en skala. Der er 1000 måder at være et ungt menneske på. Hvor står det skrevet, at det køn du blev tildelt ved fødslen også betyder – at du skal gå i en særlig slags tøj og opføre dig på en bestemt måde? Ingen steder.
Når man er et lille barn, tænker man ikke særlig meget over, hvis man leger med nogen af et andet køn. Så er det fx bare drengene, der er hyggelige at være sammen med, fordi man deler en fælles interesse. De får en til at grine og føle sig godt tilpas.
Når man bliver ældre og rammer teenage-alderen, oplever rigtig mange unge at blive mere bevidst om, at man kan være kærester med hinanden, og at normen for mange er, at piger kan lide drenge, og drenge kan lide piger.
Det kan hurtigt fylde en med tvivl om, hvor man selv står i alt det her. Og jeg kan godt forstå, det på ingen måder hjælper dig, når dine klassekammerater begynder at sige, du er kærester med drenge, du slet ikke tænker sådan omkring. Jeg håber, du får sagt fra overfor dem – ellers vil jeg foreslå dig, du beder en voksen du kender godt om hjælp til dette.
Det er almindeligt, at man i din alder begynder at tænke over identitet og krop i forhold til andre køn. Jeg kan godt forstå, at du har mange spørgsmål. Dem kan du finde rigtig mange svar på ved at gå ind på sexliniens hjemmeside, der findes https://sexogsamfund.dk/content/hvad-betyder-det-vaere-transkoennet
Det er rigtig vigtigt, du tager dig tid til at finde ud af, hvordan du har det med dig selv. Måske har du slet ikke lyst til at tage stilling til det lige nu – og det er helt ok. Det er dig, din krop og dit liv. Du bestemmer.
Jeg tænker også, jeg vil foreslå dig at tage en snak med din veninde eller en anden person, du føler, du kan betro dig til. De her tanker fylder nok i dig til, du rækker ud til børnetelefonen for hjælp. Det fortæller mig, du måske kan have brug for at have et sted, du kan snakke om de her svære ting, når du ikke snakker med os. Jeg håber for dig, du kan finde sådan en person, der vil lytte til dig og dine tanker.
Brevkassen har modtaget en række andre breve, der ligner dit. Det sender jeg dig et link til HER.
Jeg håber, du kan bruge svaret og de forskellige råd til noget positivt. Du er god nok som du er – uanset hvilket køn, du identificerer dig med.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
