Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg til piger?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Først vil jeg gerne lige sige rigtig mange tak for dit rigtig fine brev. Jeg er helt sikker på at der sidder andre derude, som har nogle af de samme følelser som dig, som vil være glad for at du er så modig at sætte ord på det du føler. Det er ikke alle der tør det.

Ud fra dit brev, virker det som om at du går med rigtig mange tanker og følelser indeni. Jeg kan godt forstå når du skriver at du føler dig forvirret, det er bestemt heller ikke nemt at blive voksen og finde ud af hvem man er.

Jeg tror, at det for nogen kan være rigtig svært at finde ud af præcis om man er til drenge eller piger. Der er jo faktisk også mange mennesker som er til både drenge og piger. Det kaldes for biseksuel. Seksualitet er rigtig mange ting og der behøver ikke at være et enten eller, og vores seksualitet kan forandre sig livet igennem. Spørgsmålet er hvem man føler sig tiltrukket af og hvem man forelsker i og måske ikke så meget hvilket køn. Mon det hjælper dig lidt at tænke sådan om seksualitet?

Nogle mennesker forelsker sig ikke i kønnet, altså om det er en dreng eller pige, men de forelsker sig i personen og så er de ikke vigtigt om det er en dreng eller pige.

Du har ikke turde tale med nogen om det, fordi du ikke er sikker på om du virkeligt er til piger. Måske kunne det hjælpe dig til at blive mere sikker? Måske kunne det hjælpe at snakke med en som kender dig rigtig godt og som du føler dig tryg ved og som du stoler på? Som jeg skrev tidligere, virker det lidt som om at du har rigtig mange tanker og følelser omkring alt det her, og måske kunne det hjælpe dig lidt ved at snakke med nogen om det. Den person du fortæller det til, behøver jo ikke andet end at lytte hvis det er det du har brug for. For mange hjælper det bare at få sagt tingene højt til en man stoler på, så man ikke skal gå med det helt alene.

Et sidste råd jeg vil give dig med på vejen er Landsforeningen  for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner rådgivning  http://lgbt.dk/. Her kan du også læse mere om det at være homoseksuel. Du er også til hver en tid meget velkommen til at ringe eller skrive ind til os på 116111

Jeg håber meget at du kunne bruge mit svar.

De bedste tanker og hilsner fra BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat