Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er i tvivl om min krop

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Det lyder som om, at når du klemmer benene hårdt sammen, kommer orgasmen og de blå mærker. At lege med sig selv er en rigtig god ide, for det er en god måde at lære sin egen seksualitet at kende på. På den måde kan man finde frem til, hvad der føles godt, og hvad der ikke føles godt.

En god ting ved at lære sin egen seksualitet at kende, kan bl.a. være, at du får mere selvtillid, da du lærer mere om dig selv på denne måde. En anden fordel er også, at du har nemmere ved at passe på dig selv, fordi du ved, hvad der føles rart. Og så kan du måske hurtigere mærke, når noget ikke føles rart. F.eks. når du på et tidspunkt får en kæreste, og I begynder at lege med hinanden.

Det er helt normalt at onanere, og de fleste begynder i den alder, du har. Men de fleste fortæller ikke hinanden, at de onanerer, så derfor tror man måske, at ingen andre gør det.

For at besvare dit spørgsmål, så kan det bestemt ikke skade din krop, at du onanerer. De smerter, du kan mærke, kan godt være fordi musklerne trækker sig sammen engang imellem. Det er helt naturligt. Men hvis det bliver ved, kan du måske prøve at finde en anden måde at onanere på, som ikke giver dig blå mærker..? Og hvis du går rundt med ondt i underlivet i længere tid, kan det godt være, du skal have din læge til at undersøge dig. Så kan du altid skrive eller ringe til os på BørneTelefonen, så vi kan hjælpe dig med, hvordan du får talt med din læge.

Mange hilsener fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat