Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ER DET NORMALT?._.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære forvirrede pige på 12 år

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen.

Som du selv skriver i dit brev, så kan din træthed skyldes noget med din krops udvikling og puberteten, som hos dig jo er i fuld gang… Som pige kan man blive ekstra træt i de perioder, hvor man menstruerer, fordi man mister blod og dermed også energi. Men jeg tænker, at hvis det er så slemt, som du beskriver, så kunne det måske være en idé at tage en snak med din egen læge eller sundhedsplejersken på skolen om din træthed… De vil også kunne hjælpe dig, hvis der er andre ting end puberteten, der spiller ind…

Når jeg læser dit brev, tænker jeg også, at du måske kan have andre ting, som tager din energi..? Måske har du mange ting at tænke på lige nu…? Når man går og tænker og måske bekymrer sig, så tærer det på energien… Man bliver træt og får brug for at sove. Nogle gange kan det også skyldes, at man sover fra de ting, som bekymrer en… Altså hvis man tænker meget på noget, som måske ikke er så rart, så sover man og håber det er forsvundet når man vågner…Giver det mening…?

Du spørger i dit brev ikke til ting, som måske kunne fjerne noget af trætheden, men jeg tænker, at jeg alligevel vil forsøge mig med nogle gode råd, måske du kan bruge nogle af dem…

Nogle gange er den løsning man søger, den mindst indlysende… Men når man føler sig træt og uoplagt, så kan aktivitet hjælpe. Altså hvis du for eksempel er fysisk aktiv en times tid, så vil din krop blive træt på en anden måde, men samtidig vil du opleve, at du får mere energi og får mere lyst til at foretage dig ting… Så måske det kunne være en idé med en cykel-/løbetur efter skoletid…? Det kunne også være, at du måske har lyst til at begynde til en fritidsaktivitet, hvor man er fysisk aktiv…

Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på Børnetelefonen på 116 111, hvor der sidder søde rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat