Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det normalt?

Hejsa!

Vi er 2 veninder der sidder sammen og vi har undret os om noget i lidt tid, da vi har hørt meget om det og vi ville vide om det faktisk passer.

Nu til sagen:

når man er i vores alder de der 10-12 år (eller over/under) så er man jo ikke helt udvikled og om så man tit er større eller budeder end når man er teenager og fuldt udvikled?

For vi synes at vores storesøskende er meget tyndere og slankere en os, selv om vi dyrker motion og bevæger os meget mere en dem.

Eller er det bare fordi vi er generelt “større” en dem?

Fra de 2 veninder (-:

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære piger

Nogle gange kan man blive i tvivl om, hvordan forskellige ting hænger sammen. Tak for jeres brev. I har helt ret i, at man ikke er færdigudviklet ved 10-12 års alderen. Den måde kroppen ser ud på, kan ændre sig med alderen. Det kan derfor være, at jeres kroppe ændrer sig.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan ens krop er bygget. Jeres kroppe kan derfor være anderledes bygget end jeres store-søskende. Det kan også være, at jeres søskendes kroppe så anderledes ud, da de var 10-12 år og mere lignede jeres kroppe. Hvis det er noget, I bliver ved med at tænke over, er en mulighed at I taler med jeres forældre om det. Det kan være, at I kan kigge på billeder af jeres forældre, da de var børn - måske ligner I jeres forældre? Det kan give en ide om, hvordan I kommer til at udvikle jer, når I bliver ældre.

Lige nu er I begge i en alder, hvor jeres kroppe udvikler sig meget. Derfor kan man godt komme til at føle, at man pludselig ser "stor" ud nogle steder, man måske ikke gjorde før. Det er ikke nødvendigvis det samme som at være buttet. Kroppen kan også vokse lidt i ryk, og derfor kan de føles, som om det hele ikke helt "passer sammen" i perioder. Men jeg tror, det er vigtigt, at man ikke går og tænker for meget over, at man gerne vil se anderledes ud. Så prøv at snakke med hinanden om, hvad I synes er smukt ved hinanden. Nogle gange er ens veninde bedre til at få øje på det end én selv, fordi man kan blive lidt for kristisk overfor sig selv ind imellem. Så støt hinanden og nyd at gå til sport, fordi det er sjovt - ikke bare fordi det skal være "sundt".

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat